Unge vil gerne i krig

I dag torsdag afslutter et nyt hold soldater i Oksbøl deres uddannelse til NATO-styrken i Afghanistan. Trods et stigende antal dræbte og sårede soldater, har forsvaret ikke problemer med at tiltrække soldater til international tjeneste.

Blodig måde endnu mere blodig

Juni har været en meget blodig måned i Afghanistan med både døde og sårede. Senest er en dansk soldat meldt lettere såret efter at en dansk mandskabsvogn kørte på en vejsidebombe i Afghanistan. Soldaten har selv underrettet sine pårørende.

 

Vejsidebombe

Torsdag morgen ramte en dansk mandskabsvogn en vejsidebombe i nærheden af patruljebase Clifton i Helmand i det sydlige Afghanistan, hvor de danske soldater er udstationeret.

Forventes udskrevet i dag

Køretøjet kunne fortsætte til en dansk lejr, oplyser Hærens Operative Kommando. En af soldaterne fra sanitetsdelingen ved stabs- og logistikkompagniet fik det senere dårligt og blev derfor evakueret til felthospitalet i Camp Bastion, hvor han bliver undersøgt nærmere.
Den sårede forventes udskrevet fra hospitalet senere i dag torsdag.

Rejser om en måneds tid

ISAF Hold 10 er parat til at rejse til Afghanistan i slutningen af juli og begyndelsen af august.
Paraden modtages af chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, og til stede vil også være chefen for Danske Division, generalmajor Agner Rokos. Det er chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Michael Lollesgaard, der har ansvaret for uddannelsen af styrken.