TV der bevæger dig

Varde kørte sig i superfinalen

Der blev kæmpet indædt om pointene da Region Varde onsdag aften gæstede Grindsted. På fredag tager Varde hjemme imod Esbjerg. Foto: Tommy Ovesen, foto7200

Vardes bedste speedwaykørere er i årets superfinale efter udesejr i Grindsted onsdag aften.

Med udesejren i Grindsted har Varde sikret sig mindst den fjerdeplads i speedwayligaen, som giver adgang til superfinalen og dermed kampen om det danske mesterskab.

Varde har kæmpet om den eftertragtede fjerdeplads med Holstebro, og onsdag aften kom afgørelsen.

- Resultaterne flaskede sig for os, idet Holstebro tabte deres match til Slangerup. Holstebro var oven i købet bedre indbyrdes, så vi havde haft kniven for struben i morgen mod Esbjerg, hvis Holstebro ikke havde tabt, fortæller presseansvarlig i Varde Elitesport, Thomas Valsted, til TV SYD.

Nu handler fredagens match mellem Varde og Esbjerg om, hvor mange point klubberne skal have med over i superfinalen.

I aftes var der fuld program i speedwayligaen. Esbjerg tabte ude til Munkebo, mens Holsted tabte hjemme til Fjelsted.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden