TV der bevæger dig

Varetægtsfængslet i fire uger

Det var her på adressen, at politiet søndag måtte rykke ud til et knivoverfald. Den 46-årige kvinde, der stod bagf overfaldet på sin kæreste, er i dag blevet varetægtsfængslet.

Kvinden, der søndag aften stak sin kæreste med en kniv, blev i dag varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.

Der var drama på Junghansvej i Kolding søndag aften, da en 46-årig kvinde stak sin 11 år ældre kæreste med en brødkniv.

Kvinden blev efterfølgende anholdt og i dag fremstillet i en grundlovsforhør.

Parret er kendt af politiet i forvejen, der tre gange tidligere har været ude ved adressen på grund af husspetakler.

- Kvinden er en ellers velfungerende kvinde. Men når hun får noget at drikke, bliver en voldelig, siger Ove Brix Therkildsen fra koldig Politi.

Uden for livsfare

Der var også alkohol inde i billedet i går, da politiet måtte rykke ud til Junghansvej, efter kvinden selv havde ringet og tilkaldt politiet.

Hun havde brugt en 20 cm stor brødkniv til at stikke kæresten i maven, der efterfølgende hurtigt blev kørt på sygehuset.

Han var en overgang i livsfare på grund af den store mængde blod, han havde mistet. I dag er han dog helt uden for livsfare.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden