TV der bevæger dig

Vejle Boldklub hjælper skoletrætte drenge

02:06

VB hjælper skoletrætte drenge.

Mohammed Khelle på 15 år er en af de 12 drenge, der er med i projektet.

1 af 2

Skoletrætte drenge i Vejle får et fast holdepunkt i hverdagen med fodbold i VB.

Vejle Kommune og Vejle Boldklub er gået sammen om et projekt, der skal støtte drenge, som ikke er uddannelsesparate. Ved hjælp af fodbold skal projektet gøre drengene mere modne og klar til en ungdomsuddannelse.

-I mange øjne har klubben et lidt blakket ry, men vi vil gerne vise at vi tager et socialt ansvar med de her elever. Det gør vi allerede i dag med de mange forskellige frivillige vi har i klubben, siger en af kvinderne bag projektet, Helle Tychosen, til TV SYD.

Der er 12 drenge med i projektet. De går alle i 8. klasse. Drengene står tidligt op to gange om ugen for at træne fodbold i boldklubben, inden de skal i skole. Og til alle Vejle Boldklubs hjemmekampe får drengene forskellige opgaver.

Til kampen mod AC Horsens i dag skal de blandt andet hjælpe vagterne, sidde med i speakerrummet og tage imod VIP-gæster.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden