TV der bevæger dig

Vejle Boldklub mangler akut penge

04:21

Foto: ARKIV

1 af 2

Vejle Boldklub er i økonomisk krise og giver sig selv 14 dage til at finde pengene. Klubben har i et åbent brev sendt et nødråb til sponsorerne.

- Bestyrelse og direktion mener ikke, at det er forsvarligt at videreføre selskabet i sin nuværende form og dermed fastholde sin sportslige målsætning, hvis ikke vi kommer i mål den 16. maj 2014 med en kapitaltilførsel på minimum de fire millioner kroner. Sådan skriver Vejle Boldklub torsdag i et åbent brev og supplerer med en klar opfordring til sponsorerne:

- Der skal derfor klart opfordres til, at ønsker man Vejle som en klub på Divisions- /Superliganiveau, så er det nu, ellers må konsekvensen være, at Vejle bør trække sig fra professionel fodbold.

Krisen er bl.a. et resultat af, at klubben ikke har formået at hente millioner kroner på den igangværende aktieemission, og derfor er tegningsperioden forlænget frem til 16. maj.

Vejle Boldklub spiller i øjeblikket i den næstbedste række, hvor holdet aktuelt indtager en syvendeplads.

Se Vejle Boldklubs åbne brev i sin fulde længde nedenfor.

 

Åbent brev fra Vejle Boldklub

Kære VB'er,
Så gælder det VB's fremtid.

Vi startede den 20.3.2014 en aktieemission, som skulle indbringe et sted
mellem 4 og 6,5 mio. kr. for at styrke VB?s egenkapital og give en
likviditetsbuffer.

Idéen er, at der skal skaffes en bred opbakning for at have ro til at
opbygge VB som en klub, der kan begå sig i Superligaen senest 2016.

Vi har den 30.4.2014 besluttet at forlænge tegningsperioden frem til
16.5.2014, idet Per Olesen og hans team har mærket en stor verbal
opbakning, men vi er også af den opfattelse, at dette endnu ikke hele
vejen rundt har udmøntet sig i reelle tegninger, og vi dermed ikke er i
mål på nuværende tidspunkt.

De sportslige resultater har siden medio marts været utroligt skuffende,
men skal der være mening med galskaben, må vi holde ved og have
tillid til det, der nu er ved at blive opbygget af såvel trænerstab som
spillere ? ting tager tid.

Vi har skiftet direktør, da, som alle jo ved, det er en opslidende branche,
og det er vigtigt, at sponsorer støtter op ekstraordinært ved at være
imødekommende i denne overgangsfase.

Bestyrelse og direktion mener ikke, at det er forsvarligt at videreføre
selskabet i sin nuværende form og dermed fastholde sin sportslige
målsætning, hvis ikke vi kommer i mål den 16.5.2014 med en
kapitaltilførsel på min. de 4 mio. kr. Dette er selvfølgelig en vurdering
relateret til såvel alt personale i VB som til licenssystemet.

Der skal derfor klart opfordres til, at ønsker man VB som en klub på
Divisions-/Superliganiveau, så er det nu, ellers må konsekvensen være,
at VB bør trække sig fra professionel fodbold.

Det er fair, hvis det er det, man ønsker, men det er en konsekvens, som
p.t. er realistisk, idet selskabet / klubben ikke kan/ønsker at fortsætte på
kanten af succes/fiasko, selv om dette er hverdagen i mange klubber.

VB skal holde fokus på den plan, der er, og har vi ikke ro på den
økonomiske side, vil kræfterne blive brugt forkert og i princippet være
spildte.

Med den store opbakning, VB har, er det sørgeligt, at dette åbne brev
skal udsendes, men det er min pligt at gøre opmærksom på forholdene
og konsekvenserne, som i værste fald kan være nedlukning af VB.

Vi har fightet utroligt meget og vil i bedste VB ånd gerne fortsætte med
denne indsats på alle niveauer, men det kræver økonomisk opbakning.

Så jeg appellerer til jer alle, såvel aktionærer, sponsorer som fans ? skal
VB bestå på højt plan i dansk fodbold, så er det nu, I frivilligt skal
komme til lommerne og selv agere ved at kontakte VB om jeres støtte.

Undskyld den direkte tone ? men vi er ved en skillevej.

Med venlig hilsen

Pva. bestyrelse og direktion
Lars Skou
formand

Se hele det åbne brev fra Vejle Boldklub på VB's egen hjemmeside her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden