TV der bevæger dig

Vejle-pige: Det er klamt at dele nøgenbilleder på nettet

Marie Vagn- Hansen er ikke glad for at finde sit eget navn på siden. Foto: Andreas Als

Marie Vagn-Hansen er en af de piger, der kan finde sit navn på en russisk baseret hjemmeside, hvor mænd bytter og køber nøgenbilleder af danske piger.

Selvom Marie Vagn-Hansen er sikker på, at der ikke findes nøgenbilleder af hende på nettet, så er den unge studerende fra Vejle chokeret over, at finde sit eget navn på den russisk baserede hjemmeside.

På hjemmesiden er det muligt at finde nøgenbilleder af adskillige unge piger fra TV SYDs sendeområde, og samtidig bliver der på siden efterspurgt nøgenbilleder efter navngivne danske piger.

-De her piger er fuldstændig uskyldige, de har ikke generet nogen tværtimod, så jeg synes ikke, at det er i orden, at de havner som noget hævnporno. Det kan være, at de bare sendte billederne til en kæreste eller en som de stolede på, siger Marie Vagn-Hansen til TV SYD.

På hjemmesiden er brugerne også villige til at betale op til 2000 kroner for billeder af navngivne piger. Nogle af pigerne bliver samtidig beskrevet som billige og villige til at gå i seng med alle.

-Det er respektløst, det er klamt og de drenge som har lagt billederne op, de har et forhold til kvinder, der gør, at de helt sikkert ikke når langt i livet, mener Marie Vagn-Hansen.

Rigspolitiets afdeling for cyper-crime forsøgte i tirsdags, at lukke for siden fordi flere af pigerne er mindreårige, men fredag er det fortsat muligt, at få adgang til siden og det forstår Marie Vagn-Hansen ikke.

-Vi bør have noget strammere lovgivning omkring det her, det er jo tydeligvis danske statsborgere, der opretter siden og det er danske piger, der bliver omtalt og deres billeder, der bliver delt. Det kan ikke passe, vi ikke kan lukke det, siger hun til TV SYD.

00:49

Marie Vagn-Hansen fortæller her lidt om hvad, der kan ses på hjemmesiden.

Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden