TV der bevæger dig

Vejrguderne hårde ved ny festival

02:35

Carpark North på scenen til Madsbyrock. Fotograf: Jørgen Guldberg.

1 af 2

En ny festival så dagens lys i Fredericia - den havde brug for godt vejr til at sende flere gennem billetlugen.

Men særlig godt var vejret langt fra, da Madsbyrock slog dørene - eller hvad man nu skal kaldet det - op.

Målet er 3000 solgte billetter, men i forsalg blev der kun solgt 1600. Håbet var derfor, at solen ville skinne, da det erfaringsmæssigt får folk til at møde op og købe billet ved indgangen.

Solen kom da også frem i løbet af lørdagen, om folk så allerede var blevet afskrækket af styrt-regnvejr, vil vise sig, når dagen er omme. Om der bliver plus eller minus på bundlinjen, vil vise sig i ugens løb.

- Vi håber på det bedste, andet kan vi ikke gøre. Vejret kan vi ikke være herre over, sagde medarrangør Erik Pedersen, da TV SYD var forbi lørdag eftermiddag.

Navnet Madsbyrock stammer fra nabolegepladsen Madsbyparken.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden