Kan ikke støtte forslaget
- Vi kan på ingen måde støtte forslaget. Hvis de lokale kredsråd selv ønsker at omorganisere, så de ikke har døgnbemanding, vil vi se meget positivt på det. Men det er ikke en beslutning, vi på Christiansborg skal trække ned over politibetjentene, siger retsordfører for Venstre, Kim Andersen.
Tryghed vigtigere
Men en ny rapport fra Rigspolitiet konkluderer, at der er "ikke ubetydeligt besparelsespotentiale" i at natlukke lokalstationerne.
Dansk Folkeparti erkender, at der muligvis vil være penge at spare ved at droppe døgnbemandingen. Men for partiet er det vigtigere at se på den tryghed, døgnbemandingen giver frem for at se på besparelser.
Nærvær skal bevares
- Økonomiske problemer skal ikke påvirke befolkningens tryghed. Hvis vi skærer døgnbemandingen væk, vil borgerne ikke opleve den samme form for tryghed. Det lokale nærvær skal bevares, og i Dansk Folkeparti ser vi gerne, at der kommer endnu flere betjente ud i lokalstationerne, siger medlem af Retsudvalget for Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe.