Onsdag aften gik der ild i en ejendom på Stydingvej ved Vojens.
Branden udviklede sig voldsomt, og på et tidspunkt gik flammerne gennem taget. Beredskabsstyrelsen blev tilkaldt for at assistere Brand og Redning Sønderjylland med slukningsarbejdet med to ekstra tankvogne og ekstra mandskab.
Branden er torsdag morgen under kontrol, men efterslukningsarbejdet fortsætter torsdag formiddag.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV SYD, at ingen er kommet til skade ved branden.