TV der bevæger dig

Vred borgmester efter bøde på 80.000: Ryd nu op i de regler

02:29

Kolding Kommune får en bøde på 80.000 for at have ansat den australske oboist Rachel Bullen på byens musikskolen. Hverken Rachel Bullen eller musikskolen havde fået at vide, at hendes arbejdstilladelse kun gjaldt til Esbjerg Ensemble.

- Det skriger til himlen, siger Koldings Borgmester Jørn Pedersen (V) om den bøde på 80.000 kommunen har fået for at ansætte en oboist få timer om ugen. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

1 af 2

Kolding Kommune har fået en bøde på 80.000 kr. for at have haft den australske oboist Rachel Bullen ansat som underviser på musikskolen.

Tilbage i september 2016 fik den australske oboist Rachel Bullen en bøde på 33.000 kroner for at spille i det forkerte orkester.

Hun spillede fast i kammerorkesteret Esbjerg Ensemble, men samtidig havde hun haft småjobs for andre orkestre og som underviser i obo. Hun vidste ikke, at hendes arbejdstilladelse udelukkende gjaldt i Esbjerg Ensemble. Derfor kom det også som en overraskelse for hende, da hun pludselig fik en bøde på 33.000 kroner.

Hele historien gjorde hende så vred, at hun nu er rejst hjem til Australien. 

Læs også Musiker får bøde efter at have spillet i det forkerte orkester

 

En anden person, der nu også er godt gal over den historie, er Koldings borgmester Jørn Pedersen (V). Nu har Kolding Kommune nemlig fået en stor bøde, fordi Rachel Bullen underviste en elev i obo  på Kolding Musikskolen en time om ugen i halvandet år.

Borgmesteren er målløs
- Jeg blev jo fuldstændig målløs, og troede, der var tale om en joke til at starte med. Men det er det ikke. Der skulle være en bøde på 80.000 på vej til os for at have undervist sådan en elev ganske få timer, fortæller Koldings Borgmester Jørn Pedersen til TV SYD.

Bøden skyldes, at Rachel Bullens arbejdstilladelse blev ændret i den periode, hvor hun underviste i Kolding. Det var der bare ikke nogen, der fortalte hverken Rachel Bullen selv - eller Kolding Musikskole.

- Jamen jeg fandt først ud af det, da jeg blev kontaktet af politiet, som afhørte mig og gjorde mig bekendt med, at vi tilsyneladende havde udført en mangelfuld opgave i forhold til at sikre os, at formalia omkring arbejdstilladelse var korrekte, siger leder af Kolding Musikskole, Jens Bloch til TV SYD.

Musikskolen hører ind under Kolding Kommune, og det er der bøden på de 80.000 kroner ender.

Jeg synes det skriger til himlen, at sådan en, der har tilladelse til at spille obo i Esbjerg så ikke pr. automatik må undervise en eller flere elever i Kolding. Det giver jo ingen mening.

Jørn Pedersen (V), Borgmester, Kolding Kommune

- Jeg synes, det skriger til himlen, at sådan en, der har tilladelse til at spille obo i Esbjerg så ikke pr. automatik må undervise en eller flere elever i Kolding. Det giver jo ingen mening, siger Jørn Pedersen (V) til TV SYD.

Og han har tænkt sig at gå videre med sagen til sine partifæller på Christiansborg.

- Jeg rejser den, når jeg mødes med venstrefolkene på Christiansborg i næste uge, som et eksempel på at man skal få ryddet op i de her regler i stedet for bare at snakke om det, siger Jørn Pedersen (V) til TV SYD.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu