Koralrev og musikere Se de vilde Lego-modeller

Lego House har inviteret 15 superfans til at bygge nye modeller - og opfindsomheden er stor. Se billederne her.

15 kunstnere fra blandt andet Asien, Europa og USA er i disse dage i Billund, hvor de bygger og udstiller deres Lego-værker i Lego House.

Her skal superbyggernes værker inspirere andre og vise, hvad man også kan bygge med Legoklodser:

En tiger, en skrivemaskine, et Fabergé-æg, et koralrev og en rustning er blot et par af eksemplerne, som du kan se i galleriet øverst på denne side.

Se de mange detaljer i Legomodellerne

600 fans til åbningsdagen

Torsdag var 600 særligt udvalgte Legofans inviteret til Billund til forpremiere på den nye udstilling.

- Her bliver de nye modeller sat på den endelige prøve, når de bliver vurderet af andre dygtige byggere. Men når man ser på dette års modeller, så burde ingen være nervøse, da niveauet er utroligt højt, siger Senior Designer i Lego House, Stuart Harris i en pressemeddelse.

De 15 Legoudstillere transporterer selv deres til tider skrøbelige modeller til Billund og er selv med til at installere dem i udstillingsmontrene, så de står præcis som tænkt hjemme ved skrivebordet.

Udstillingen i Masterpiece Gallery i Lego House er tilgængelig for offentligheden fra fredag den 27. september.