Tegningerne beskyttede ham fra mobningens rædsler
En barndom med mobning er ifølge Danni Littau medårsag til, at han i dag ikke har noget arbejde, og at han har svært ved at kommunikere med andre mennesker.
En dansende blyant hen over et stykke ternet papir er alt, hvad Danni Littau behøver.
At tegne er som terapi for ham. Både i dag, og da han for 20 år siden skulle hive sig gennem den ene stund efter den anden med mobbende klassekammerater på nakken.
- Jeg dannede en boble ved at tegne. Folk kunne rive mig i håret, pukke til mig eller kaste ting efter mig, og jeg var ligeglad, når jeg tegnede. Men jeg kunne jo ikke tegne hele tiden, siger han.
Når fokus forsvandt fra det kreative hjørne, gik virkeligheden op for den i dag 31-årige Danni Littau. Mobning var en stor del af barndommen, ligesom den hærger flere børnehjerner i dag.
Den seneste trivselsmåling fra Børns Vilkår viser, at der i gennemsnit er tre børn per skoleklasse, som udsættes for mobning.
Ifølge Danni Littau, der bor i Grindsted, havde mobningen konsekvenser som førtidspension, stofmisbrug og ringe relationskompetencer til følge.
Mobningens konsekvenser
Den tegneglade mand på 31 år er født og opvokset på Falster.
Mobberiet foregik i skolegården på fødeøen. Han mindes, at klassekammeraterne hver dag stillede sig i en rundkreds, hvor øgenavne blev smidt i hovedet på ham.
Oplevelserne fik ham til at føle sig unormal, selvom han inderst inde godt var klar over, han ikke var det eneste mobbeoffer.
Og Danni Littau prøvede også selv at mobbe andre børn.
- Fra min side var det måske, fordi jeg var overgearet, eller at jeg kedede mig. Og da jeg selv havde prøvet at blive mobbet, ville jeg gerne prøve at mobbe for at se, hvordan det virkede på mig. Jeg har gjort det to gange i mit liv, og jeg synes ikke, det var sjovt, siger han.
Ifølge børnefaglig konsulent ved Børns Vilkår, Sanne Lind, opstår mobning i utrygge fællesskaber, der mangler sammenhold.
- Hvis børn er bange for, om de hører til i fællesskabet, og hvis fællesskabet er utrygt, så kan de finde sammen om at holde andre ude. Det er en social mekanik for at sikre sig sin egen plads i fællesskabet, siger hun.
Som 14-årig blev Danni Littau diagnosticeret som atypisk autist. Beskeden gav ham svar på, hvorfor han i perioder følte sig anderledes.
Lidelsen kan dog ikke få hele skylden for, at han i dag er førtidspensionist og har svært ved at danne relationer.
Mobning kan nemlig have alvorlige senfølger hos en voksen, der er blevet mobbet som barn.
- Vi ved, at det kan være sværere at danne og fastholde relationer, og vi ved også, at det kan være vanskeligt at passe et arbejde eller tage en uddannelse. Det kan have store konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at vi tager hånd om det, siger Sanne Lind.
Rykket ind i den digitale skolegård
Hvor Danni Littaus oplevelser med mobning foregik i skolegården, er mobbearenaen i dag rykket ind et sted, som aldrig sover.
- Megen mobning foregår i dag online, og derfor er det mere komplekst at få øje på, end det har været tidligere. Man kan derfor godt sige, at mobningen har ændret karakter, lyder det fra den børnefaglige konsulent.
På trods af en ny kampplads, hvor man kan være udsat for grove drillerier hvert øjeblik, så ville Danni Littau ønske, at han var barn i dag.
- Jeg synes, der er mere fokus på mobning nu, end der var dengang. Der er også flere ressourcer og en bredere pakke af hjælp, siger han.
Danni Littau har efter skoletiden modtaget undskyldninger fra sine tidligere klassekammerater, ligesom han også selv har undskyldt overfor dem, han selv mobbede.
Nyder livet med 'ny familie'
Selvom Danni Littau har haft svært ved at danne og fastholde relationer til andre mennesker, har han alligevel prøvet at smide det væk.
Han spurgte en fremmed mand for otte år siden, om han ville drikke en kop kaffe med ham efter et møde foran en kiosk på Falster.
Fremmedheden forsvandt hurtigt, da der var venskabelig kærlighed ved første blik. Og da Thor, som vennen hedder, flyttede fra Falster til Grindsted, ville Danni med.
Efter tre år som bofæller sammen med hele Thors familie, flytter Danni Littau i næste måned ind i sin egen lejlighed i sin nye hjemby.
Og efter 20 år bruges kuglepennen og tegnehæftet stadig flittigt. Danni Littau får af venner og venners venner jævnligt efterspørgsler på tegninger til en kommende tatovering.
Derudover har lokalområdet også henvendt sig til ham, og han er i øjeblikket i gang med at lægge hånd på to større vægmalerier i byen.
Danni Littau håber, at hans vej til et bedre liv vil minde børn i lignende situationer om, at de altid kan få nogen at snakke med, hvis de føler sig alene.
