Løg, oksekød, kål og gulerødder braser på panden, og et stykke ristet rugbrød bliver toppet godt op med moset avocado i skolekøkkenet på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev.

Her er fire af skolens 9. klasses elever og de to folketingspolitikere Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Helena Artmann Andresen (LA) sat i stævne for hver især at lave deres bud på et godt skolemåltid.

En form for dyst kan man kalde det. Politikerne mod eleverne.

- Jeg er jo lidt en sucker for wraps med noget kød og nogle grøntsager, lyder den umiddelbare idé fra politiker Helena Artmann Andresen.

I elevernes køkken er der helt andre tanker i gang for skolemåltidet.

- Planen er, at vi laver en varm ret med pasta. Og så nogle små halve wraps, som man måske kan tage med i hånden eller spise på stedet, lyder det fra Anna Iversen fra 9.C, der skal tilberede måltidet sammen med tre klassekammerater.

Dyr ordning

I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.

En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.

I november i fjor besluttede regeringen sammen med SF og Radikale at sætte gratis skolemad på Finansloven. En rigtig god ide, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Vi kan jo lave nok så mange spændende initiativer for at gøre vores skole bedre. Men hvis dem, der sidder der ikke er parat til at lære, fordi de er sultne hele tiden, så lærer de jo ikke noget, siger SF’eren.

Hendes politikerkollega fra Liberal Alliance er ikke modstander af, at skoleelever skal have ordentlig mad, men:

- Folkeskolen står med nogle ret alvorlige udfordringer, som handler om lærermangel, og som handler om, at hver tiende elev går ud af folkeskolen uden, at de har bestået dansk eller matematik. Det synes vi er vigtigere fokusområder, for det er enormt dyrt med en statslig skolemadsordning, siger Helena Artmann Andresen.

Skal give vigtige indsigter

Finansministeriet har beregnet, at en fuld indfasning af gratis skolemad til alle folkeskoler i Danmark vil koste i omegnen af 5,6 milliarder kroner årligt i 2028.

I første omgang er der derfor afsat omkring 850 millioner kroner til en forsøgsordning blandt 20.000 skoleelever. Den skal gælde på udvalgte skoler over hele landet fra sommeren 2025 og indtil 2028.

Og det er et positivt skridt, hvis man spørger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Hendes organisation har længe kæmpet for en skolemadsordning til folkeskoleelever.

Nu håber hun, at forsøgsordningen kan være med til at give nogle vigtige og nødvendige indsigter.

- En forsøgsordnings succes og effekt afhænger virkelig i høj grad af den mad, som serveres for børnene og de rammer, der vil være for frokosten. Skolemad er jo ikke et mål i sig selv, men det er derimod skolemad som mætter og som bidrager væsentligt til sundhed, trivsel, læring, dannelse og udvikling. Derfor er der et kæmpe potentiale, men lad os nu starte med den her forsøgsordning og se, om der er noget, der virker bedre end andet, siger formanden.

Skal vide at det virker

For måske er det ikke en dum ide at tilbyde skoleelever et alternativ til madpakken.

Tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over.

Samtidig spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Her vælger mange børn og unge hurtige og ofte usunde snacks.

I den ligning betyder barnets sociale baggrund også noget, for der er en stor social ulighed blandt børn og unge både i forhold til overvægt og kostvaner, fortæller Camilla Trab Damsgaard.

Hun lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for flere forsøg blandt elever, der viser gode effekter ved skolemadsordninger.

- Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid, uanset hvilken social baggrund, de kommer fra. Og så er der sindssygt meget læring i det, som jeg også tror vil have nogle langtidseffekter, siger Camilla Trab Damsgaard og forklarer, at selvom hendes tidligere skolemadsprojekt viste, at skolemaden forbedrede børnenes kost, så findes der endnu ikke hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.

Netop derfor er det vigtigt, at der bliver en god forskningsevaluering af de kommende forsøgsordninger, understreger hun.

En tur i Rema

Det med at springe frokosten over kender de også til i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, hvor skolemåltidet ofte ender med snacks og forskellige former for bakeoff fra Rema 1000.

- Jeg har haft lidt svært ved at have madpakke med. For jeg synes, at tanken om, at det skal ligge en hel dag i ens taske, er lidt klam, siger skoleelev Sophie Mosen, der køber sin frokost i Rema hver eneste dag.

- Hvis jeg køber noget derovre, så er det nok energidrik og en pizzasnegl, siger hun.  

Men mange vil faktisk gerne spise sund mad.

Derfor hilser eleverne også ideen om en skolemadsordning velkommen.

- Det ville være ret lækkert, især hvis maden rent faktisk var god, og det var varieret mad. Både noget salat og nogle lune og kolde retter, så du selv kan vælge, foreslår Anna Iversen fra 9.C.

Inddragelse er vigtigt

At der gerne må være et udvalg afspejler sig også hos eleverne i skolekøkkenet, hvor den lille skolemadsdyst mellem politikere og elever nu skal afgøres.

De fire 9. klasses-elever præsenterer en lun pastaret med tomat og bacon, små wraps med friskost og salat og ristet rugbrød med avocado.

Politikerne har derimod kun en enkelt ret på tallerkenen.

Nemlig gratineret burrito med fyld af oksekød og grøntsager. Og en klat guacamole som tilbehør.

Kost- og Ernæringsforbundets formand, der også er uddannet økonoma, er mest begejstret for det hun ser på elevernes tallerken.

- Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation. Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød. Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden, lyder en hurtig madanmeldelse fra Ghita Parry, som tilføjer:

- Mit råd til politikerne: Kig eleverne over skuldrene og lær 'lækkerness' af dem. (klik på linket herunder for hele madanmeldelsen).

Forskellen på de to tallerkener illustrerer dermed noget ganske essentielt, som man heller ikke må glemme at tage højde for i de kommende forsøgsordninger med skolemad, mener hun.

- Elevinddragelse med stor fed streg under! Selvfølgelig skal man tænke over, hvorfor en 15-årig hellere vil gå på tanken eller i Rema. Men tænk nu, hvis skolemaden i kantinen var så god, at man havde lyst til at sidde sammen med sine kammerater og spise noget superlækker mad, som man måske også havde haft indflydelse på, siger Ghita Parry.

Det er også en af de indsigter, som de to politikere har fået efter en dag i skolemadens tegn på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

- Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er hendes politikerkollega enig i.

- Generelt synes jeg, vi er lidt for dårlige til elevinddragelse, så deres stemme er jo helt sikkert det, der også skal høres. Og jeg vil da også tage nogle ting med mig hjem fra i dag, lyder det fra Helena Artmann Andresen.