Smitten stiger med en hidtil uset hast

Der blev på et pressemøde tirsdag fortalt, at der nu er samfundssmitte med den nye omikron-variant. Smitten stiger derudover fortsat i Syd- og Sønderjylland.

Den nye omikron-variant spreder sig med stor hast i Danmark.

Det sagde Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed på et pressemøde tirsdag.

Hun fortæller også, at vi nu har såkaldt samfundssmitte med den nye variant.

Det betyder, at sundhedsmyndighederne ikke længere kan relatere omikron til en bestemt, kendt smittekæde.

Der er i alt 398 tilfælde med omikron-varianten på landsplan.

Der var dog, ifølge Søren Brostrøm, også glædelige nyheder ved tirsdagens pressemøde, da han gjorde opmærksom på, at der nu er over en million danskere, der er revaccinerede på landsplan.

I Syd- og Sønderjylland er der 4.381 smittede med covid-19 de seneste syv dage.

Skole lukkes i Vojens

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag bedt Bregnbjergskolen i Vojens om helt at lukke på grund af høj coronasmitte.

Det vil sige, at skolen lukker for almindelig undervisning fra den 8. december til og med tirsdag den 14. december.

Forældrene på skolen er blevet orienteret, og skolen iværksætter nødundervisning og sørger for nødpasning.

Retningslinjer for nødundervisning og -pasning

• Børn indskrevet i dagtilbud mv. og elever indskrevet i børnehaveklassen og 1.-4. klasse hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige erhvervsdrivende og ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.


• Børn og elever der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder hvor børn og elevers behov er begrundet i forholdene i hjemmet. Det kan for eksempel være elever, som mistrives, har behov for ekstra støtte og daglig kontakt, har højt fravær eller lav deltagelsesaktivitet, har svært ved at deltage i undervisningen hjemmefra eller ikke kan få den fornødne hjælp til undervisningen hjemme, for eksempel fordi forældrene ikke taler sproget eller er i en socialt udsat position


Du kan se, hvordan det forholder sig med smitten i din kommune herunder:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud med vaccinationerne i dit område:

KommunePåbegyndtAndel i %FærdigAndel i %1. RevaccineretAndel i %
Aabenraa45.21977,143.88374,89.04615,4
Billund21.05479,120.44476,84.41916,6
Esbjerg90.79178,688.07476,319.31616,7
Fanø2.85683,32.79481,576522,3
Fredericia40.89279,239.62776,89.11117,7
Haderslev43.46978,542.29776,47.40513,4
Hedensted37.56279,736.45377,48.81518,7
Horsens72.74977,270.21374,516.86017,9
Kolding73.01278,170.37775,315.53316,6
Sønderborg58.71179,757.22777,712.73517,3
Tønder28.71977,927.91275,74.95213,4
Varde39.13878,838.00776,58.25816,6
Vejen33.04777,531.95274,96.87916,1
Vejle92.7047889.43975,321.25017,9
I alt679.92378,8658.69976,4145.34416,9
Statens Serum Institut