Hun bruger tiden på at strikke eller at rejse. Hun strikker derhjemme, og hun strikker på arbejde, når hun som SOSU-assistent om aftenen og om natten sidder vagt hos trakeostomi- og bipap-patienter på sygehusene i Esbjerg og Varde. Og det færdige strikketøj forærer hun væk.
Hendes store hjerte banker for børn i Philippinerne. Her sørger hun for, at gadebørnene kommer i skole. Hun rejste til Philippinerne for første gang for fem-seks år siden og har været der syv-otte gange siden. Med egne penge og uden hjælp fra organisationer har hun sat gang i et børnehjem og et skoleprojekt. Hun har fået kontakt til nonner i området, og her kan hun være sikker på, at den hjælp, hun sender derned, går til børnene uden fordyrende mellemled.
Jeg har været fuldstændig ligeglad med, om jeg vandt eller ej
Til daglig lever hun på en sten, for det er hjertet, der skal fyldes op, og det bliver det, når hun kan hjælpe andre. Hendes drøm er, at hun kan skaffe penge nok til at holde en juleaften for børnene dernede. De skal opleve et juletræ med lys, mad og gaver. For at skaffe penge til det vil hun holde foredrag om projektet med gadebørnene – og så kan hun jo altid medbringe strikketøjet.
Når hun rejser i andre lande, har hun strikket tøj med i kufferten, som hun kan give til værdigt trængende. Hun rejser ikke derhen, hvor turisterne kommer – hun vil ud i yderområderne.
Hun lærte at strikke i skolen, men hun var ikke særlig dygtig. Som piger på den tid er Britta og hendes søskende opdraget til ikke at sidde med ledige hænder, så hver aften strikkede pigerne sammen med deres mor. Og øvelse gør mester – så meget, at hun meldte sig til ”Den Store Strikkedyst”.
Hvordan var det at være med?
- Det var hårdt, det var et stort pres og alt for kort tid. Jeg bliver let nervøs, og det var svært at holde koncentrationen så længe ad gangen. Men når det er sagt, så er det noget af det sjoveste, jeg har været med til. Og jeg har været fuldstændig ligeglad med, om jeg vandt eller ej. Og de andre strikkere er fantastiske. Vi fik et godt sammenhold lige med det samme. Og så har jeg lært at sætte farver sammen. Det har de andre lært mig. En af dem har sendt mig et farveskema, så jeg kan se, hvad der passer sammen. Og tænk, en hel dags arbejde og så kommer der kun 43 minutter i fjernsynet.
Hvad så bagefter?
- Ja, nu skal vi jo mødes alle sammen hos den ene af strikkerne, og så skal vi være med til messen Kreative Dage i Fredericia, og så skal vi til Fanø Strikkefestival. Og jeg glæder mig til det hele. Og så har jeg lovet min mand, at jeg holder lidt pause i rejseriet. Vi skal lige ha’ bygget et hus, så både rejser til Philippinerne og strikketøjet må vente lidt.
Britta Andreasen
By: Grimstrup, Årre
- Når jeg strikker, så slapper jeg af.
- Jeg var med i Den Store Strikkedyst, fordi jeg elsker oplevelser.
- Det mest overraskende ved at være med i Den Store Strikkedyst var alle de folk, der skal til for at lave en udsendelse.
- Jeg tænker stadig på, da dommerne i strikkedysten sagde til mig, at jeg er for bleg i farverne.
- Når jeg køber (mere) garn, siger min familie – de siger intet til at jeg køber garn.
- Det, der karakteriserer mig som strikker, må være, at jeg altid strikker børnetøj, og giver det væk
- Det strikketøj, som jeg er mest stolt af, må være det, jeg giver til slumbørnene og mine børnebørn, og ser, hvordan det bliver brugt.
- Skal jeg forkæle mig selv må det være at blive vartet op og føle sig velsignet iblandt sine kære
- Det helt specielle ved strikkere er MANGLER SVAR
- Hvis jeg måtte tage tre ting med på en øde ø, skulle det være en iPad med evig strøm og net og ild.
- Hvis jeg skal nævne et forbillede, må det være min mor, der altid holdt os til ilden.
- Min bedste egenskab er hjælpsomhed.
- Jeg kunne godt drømme om at have mere tid til min familie og mine sponsorbørn.
- Hvis der er noget, jeg vil ønske for fremtiden, så er det at kunne det, jeg kan i dag.
