TV der bevæger dig

Alvorlig arbejdsulykke på havn

En mand har fået et svært hovedtraume efter ulykke på Esbjerg Havn. Han er overført til Odense Universitets Hospital.

En mand er kommet alvorligt til skade på Esbjerg Havn og har fået svære kvæstelser i hovedet. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

En 49-årig mand fra Esbjerg er lørdag eftermiddag faldet af en tug master, mens der blev arbejdet med at køre trailere af og på et skib i Esbjerg Havn.

Manden slog hovedt mod en jernvæg på skibet og har pådraget sig et voldsomt hovedtraume, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Manden blev først kørt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg men blev efterfølgende overført til Odense Universitets Hospital. 

Mandens pårørende er underrettet om ulykken.