Biskop kritiserer restriktioner: Urimelig forskel mellem kirken og sporten

Mens hundredevis af sportfans må samles, så skal familier vælge, hvem der må deltage i begravelser i kirken. Biskop kritiserer politikere for ikke at skabe plads til den sidste afsked.

Mens hele Danmark så til, at fodbolddanmark gik sommeramok i storskærmsarrangementer og fadøl, tænkte biskoppen i Ribe Stift, at det nu er blevet mærkeligt, at der stadig gælder andre og snævre forsamlingsregler i folkekirken.

- Nu er det ikke rimeligt mere, at folk forhindres i den sidste afsked med deres afdøde pårørende, siger biskop Elof Westergaard.

Sammen med kulturlivet er kirken fortsat underlagt begrænsninger, som betyder, at der i mange kirker højst må være tyve til tredive personer forsamlet til begravelser, bryllupper og barnedåber. Der skal være en meters afstand imellem dem og det dobbelte, hvis de synger.

Det betyder, at familier må vælge, hvem der skal deltage ved ceremonien i kirken, og hvem der skal udelukkes.

quote

Nu er det ikke rimeligt mere, at folk ikke kan få en sidste afsked med deres afdøde pårørende.

Elof Westergaard, biskop, Ribe Stift

For stor forskel

- Men nu er vi midt i en genåbningstid, og forskellene til for eksempel sportsverdenens mere lempelige regler giver ikke mening mere, siger biskoppen, og biskoppen kritiserer politikerne på Christiansborg for at være på for stor afstand af befolkningen.

- De tolererer fortsat markant forskel mellem sport og underholdning og det kirkelige og kulturelle.

- Det afslører,  at det kirkelige liv fylder meget lidt i deres bevidsthed, og det er et paradoks, for det spiller en stor rolle i den enkelte danskers liv,  siger han. 

Elof Westergaard henviser til en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, som dokumenterer, at der er en meget rodfæstet sammenhæng mellem danskerne og folkekirken.

Både troende og ikke troende danskere tilkender ritualerne i livets overgange en stor betydning.

Politikerne øger fremmedgørelsen

- Det er underligt, at det ikke smitter af i en samfundsmæssig diskurs. Måske er det med til at øge fremmedgørelse mellem Christiansborgs politikere og befolkningen, siger Elof Westergaard.

- Hvad er det et tegn på?

- Det viser et samfund, som glemmer sine døde i det moderne liv. De bliver ikke tilkendt nogen betydning. Døden er virkelig til overs. Det er et tegn på, at vi lever i et samfund, der er præget af acceleration. Men der skal være plads til, at vi har mærkedage, hvor vi siger ordentligt farvel til vore kære afdøde, siger Elof Westergaard.

Fakta om restriktioner

  • Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative ønsker arealkravet fjernet for kirker og trossamfund.
  • På barer og restauranter er der intet arealkrav, hvis gæsterne i det væsentlige sidder ned. Hvis de væsentligst står op, bør der holdes en meters afstand.
  • Der er krav om coronapas.
  • Det er der ikke i kirken.
  • Ifølge Kirkeministeriet ændres arealkravet den 1. august. Derefter skal der være to kvadratmeter pr. deltager, uanset om de står, går, sidder eller knæler.