TV der bevæger dig

To forsøg på brille-kup

I Haderslev mislykkedes første forsøg. I Esbjerg fik tyvene endelig noget med sig.

Politiet leder efter to mænd, der skal tilbringe en del tid i skyggen - hvor de ikke har brug for solbriller.

Ved et-tiden sidste nat forsøgte en eller flere personer at bryde ind hos en optiker i Gravene i Haderslev . De prøvede at slå hul i den store butiksrude. De slog hårdt, men uden resultat. Der blev ikke hul, og så stak tyvene af.

Gik efter solbriller

To timer senere var der tyveri i Sædding Centret i Esbjerg. En dør blev brudt op, og tyven eller tyvene gik målrettet efter optiker-forretningen Nyt Syn, hvor de også brød en dør op og stjal et ukendt antal solbriller.

Politiet går ud fra, at det er de samme mænd, der har været begge steder - og det var nok også solbriller, de var ude efter i Haderslev.

Vejrudsigten lover i øvrigt en del sol i de kommende dage.