Gade afspærres måske i en uge

Nedstyrtningsfare lukker formentlig gade i en uge. Beslutning træffes torsdag morgen

Exnersgade i Esbjergs indre by afspærres måske i en uge. Det er den situation,  som indsatsledere fra politi og brandvæsen drøfter onsdag aften.

Den endelige beslutning træffes torsdag morgen. Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt onsdag aften til TV SYD.

Exnersgade i Esbjerg hegnes måske ind i en uge
Exnersgade i Esbjerg hegnes måske ind i en uge
Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

En ældre kvinde er onsdag aften evakueret fra sin lejlighed tæt på bygeriet. Hun skal tilbringe natten på et plejehjem.

Et antal betonelementer på hver 20 ton truer med at styrte ned fra nybyggeriet af et indkøbscenter i. Noget er knækket af et eller flere af elementerne, efter at de er monteret.

De første alarmoplysninger i sagen  lød på, at et betonelement var i fare for at styrte ned fra en kranwire, men det var ikke korrekt.