Nationalpark skifter formand midt i kampen mod vindmølletestcenter

Foto: Thorkild Jensen, ODM.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

1. juni overtager Flemming Just posten som bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet midt i den historiske kamp mod et muligt vindmølletestcenter midt i nationalparken.

- Jeg er både glad og beæret over, at valget er faldet på mig. 

Sådan lyder det fra Flemming Just. Til dagligt er han direktør for Sydvestjyske Museer, men fra 1. juni bestrider han også tjansen som bestyrelsesformand for Nationalpark Vadehavet. 

Det står klart, efter at Miljøminister Magnus Heunicke mandag har udpeget ham til tjansen. Et arbejde, han føler sig godt rustet til. 

- Der er mange ting, der er velkendte for mig, og jeg er også allerede en del af det samarbejde, vi har med Tyskland og Holland om Vadehavet og dets fantastiske natur, siger Flemming Just.

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Nationalpark Vadehavet skal have ny bestyrelsesformand. Lovgivningen foreskriver nemlig, at det er miljøministeren, der skal udpege en formand for en fireårig periode med mulighed for en ekstra periode på yderligere fire år.

Flemming Just overtager tjansen fra Janne Liburd, der nu har siddet som bestyrelsesformand i otte år, og derfor ikke kunne fortsætte.

- Der er noget sundt i, at organisationer fornyer sig, så man bygger videre på det grundlag, der er skabt, siger Janne Liburd og fortsætter: 

- Det har både været et privilegie og en kæmpestor ære at stå i spidsen for Nationalpark Vadehavet - særligt fordi, jeg er den første kvindelige forperson i en dansk nationalpark. Det er en tid, jeg altid vil se tilbage på med stor glæde.

En afgørende tid

Selvom formandsskiftet var forventet, så kommer det på et meget afgørende tidspunkt i Nationalpark Vadehavets historie. 

Regeringen og en række partier besluttede nemlig i 2022 at starte en screeningsproces for at finde frem til en placering af et tredje testvindmøllecenter med vindmøller på 450 meter.

Kæmpevindmøllerne vil rage højt op i det flade marsklandskab. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

I den forbindelse har man fundet tre områder ved Vadehavet, hvor det blæser tilstrækkeligt, og hvor der ikke bor mennesker, hvilket har åbnet for muligheden for, at vindmølletestcentret kan komme til at ligge midt i naturnationalparken. 

Noget, der risikerer at koste Vadehavet sin plads på UNESCOs verdensarvsliste.

Derfor har Nationalpark Vadehavet med tidligere formand Janne Liburd i spidsen kæmpet en hård kamp for at sikre, at vindmølletestcentret ikke bliver placeret i nationalparken. Noget der ikke kommer til at ændre sig med formandsskiftet.

- Janne har hele tiden givet udtryk for den samlede bestyrelses holdning. Den har ikke ændret sig, og derfor vil jeg fortsætte i samme spor, siger Flemming Just.

Det var derfor en glædelig nyhed, da miljøminister Magnus Heunicke (S) i sidste uge underskrev Wilhelmshaven Deklarationen, hvor det gøres klart, at der ikke må opsættes vindmøller inden for grænserne af Vadehavets verdensarvsområde.

Deklarationen er ikke juridisk bindende, men skal ses som en politisk hensigtserklæring om, at de tre Vadehavslande, Tyskland, Holland og Danmark, der indgår i aftalen, ikke ønsker vindmøller i UNESCO verdensarvområdet.

Selvom et testcenter for vindmøller ikke er velkomment i nationalparken, så ligger det den nye formand meget på sinde ikke blot at bevare, men også udvikle vadehavsområdet. 

- Der bor også mennesker i de her områder, og det er mennesker, der skal leve og have ordentlige liv, så vi skal skabe et delikat sammenspil mellem bæredygtig turismeudvikling og bevarelsen af den fantastiske natur, siger Flemming Just. 

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com