De er glade for dem. Bo Sørensen, anlægsgartner, og Jacob Jensen, brolægger. Ansat i Esbjerg Kommune og i fuld gang med at lægge en 280 meter lang kantstensstrækning på en blind vej i forstaden Tarp.
- De vejer kun syv kilo, så det er klart, at det betyder, at vi ikke skal gennem så mange kilo som med betonfliserne, der vejer 100 kilo stykket, siger Bo Sørensen.
Arbejdsmiljøet? Tjek. På plads på den positive side.
Det er enorme mængder af plastik, vi på den her måde kan genbruge.
Genbrug
Miljøet følger med. For kantstenene er lavet af 70-80 procent indsamlet plastikemballage fra husholdninger i England. Kantstenene er nemlig lavet på den anden side af Nordsøen. Importeret af Gørding-firmaet Trade-Line.
- I stedet for at sende plastikken ud i verdenshavene, så laver vi kantsten af plastikemballagen, siger Ole Hansen, direktør i Trade-Line.
Firma der gør noget
I Plast Center Danmark i Esbjerg ser de gode perspektiver i plastik-kantstenene. Især hvis de kan produceres lokalt. Altså med plastikemballage indsamlet i Danmark i stedet for England, så transporten over Nordsøen undgås.
- Her er der et firma, der rent faktisk gør noget og ikke kunne taler om, at virksomhederne skal tænke mere på at genanvende plastikemballagen. Det er flot, siger Dorte Walzl Bælum, netværksdirektør i Plast Center Danmark.
Masser af plastikemballage
Der er gode grunde til at genbruge plastikemballage. Alene af den grund at hver dansker producerer over 35,7 kilo plastikemballage om året ifølge Miljøstyrelsens beregninger.
- Kantstenene her svarer til, at vi genbruger det plastikemballage, som 70 danskere bruger på et år. Det er enorme mængder af plastik, vi på den her måde kan genbruge, siger Ole Hansen, direktør i Trade-Line i Gørding.
Tallet - 35,7 kilo - kan sagtens være højere.
- Vi har styr på, hvor meget der produceres i Danmark. Men vi har knap så godt styr på, hvor meget der bliver importeret, siger Dorte Walzl Bælum, netværksdirektør i Plast Center Danmark.
Dyrere, men billigere
Trade-Line henvendte sig til hjemkommunen Esbjerg for at høre, om den ville lave et forsøg med plastikkantstenene. Svaret var positivt. Og glæden er nu blevet endnu større.
- Ganske vist er kantstenene meget dyrere end betonfliserne, men det er langt hurtigere at lægge dem, så projektet her i Tarp ser faktisk ud til at blive en hel del billigere, siger Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik & Byggeudvalget, Socialdemokratiet.
Han peger også på arbejdsmiljøet som en fordel. Altså at de ansatte har mindre risiko for nedslidning med de langt lettere plastikkantsten.
Kantsten som drænrør
De, der bruges på Tarp Byvej, har huller i siden og fungerer på den måde også som drænrør. Vandet på vejen kan ledes ind i stenen (som er hul), og herinde ledes vandet nedad vejen gennem røret og væk. Noget, der med klimaændringer og det stadig mere ustadige vejr kan blive en fordel fremover.
Styrken? Tjek. Den er god, siger Trade-Lines direktør.
- De engelske leverandører har lavet forsøg med en lastbil, der kører dem over, for at se om de holdt. Det gjorde de, siger Ole Hansen.
Livlige sten
Det eneste, de to kantstens-læggere Bo Sørensen og Jacob Jensen er mindre glade for, er:
- De er selvfølgelig lidt mere "livlige" end de tunge betonfliser, siger Bo Sørensen og retter en plastiksten til med nogle slag med hammeren.
I England har man arbejdet med plastikkantsten i otte år. Nu er turen altså kommet til Danmark. Og Esbjerg. Her vil forsøget blive evalueret på et senere tidspunkt.
