Oversigt

Red Barnet modtager ugentligt henvendelser fra børn og unge

De børn og unge, der retter henvendelse til børnerettighedsorganisationen, fortæller, at de er blevet kontaktet af voksne med seksuelle hensigter.

Kontakten er systematiske og har ét klart formål.

Det begynder som regel stille og roligt, men tonen ændrer sig, og med tiden kan der også følge krav. Når voksne krænker børn via digitale platforme, sker det helt overlagt med en klar slagplan for øje.

- Der bliver brugt store ord i starten om, at barnet er noget helt særligt til at skabe et tillidsforhold mellem barnet og den voksne. Det bliver også beskrevet som "den eneste ene"-fasen. Og så ser vi bare en tone, der ændrer sig. Så bliver det seksuelle introduceret, og der kommer en grovhed i beskederne, forklarer Per Frederiksen, der er psykolog i Red Barnet.

I en undersøgelse fra 2021 foretaget af Rambøll for Red Barnet blandt 3.219 børn og unge mellem 9 og 17 år fortalte hver fjerde, at de var blevet kontaktet af fremmede voksne.