Derfor genindfører Syd- og Sønderjyllands Politi en visitationszone mandag 26. marts til onsdag 18. april. I zonen kan politiet uden videre undersøge folk og køretøjer for våben.
Medlemmerne af de to rivaliserende rocker-bander er tiltalt for vold mod hinanden.
I de seneste år har de to bander og deres støttegrupper bekæmpet hinanden, og politiet har ved flere ransagninger af klubhusene fundet våben.
- Der vurderes på den baggrund at være en forøget risiko for, at der bæres våben i området omkring Retten i Esbjerg i forbindelse med afviklingen af retssagerne, meddeler politidirektør Jørgen Meyer.
Visitationszonen omfatter et område afgrænset af havnebassin, Vestre Dokkaj, Stormgade, Havnegade, Englandsgade, Østre Havnevej, Smørstikkervej, Estrupvej, Vestkraftgade og Vestkraftkaj.