En november nat i 1893 er stormen er frygtelig. Alligevel er en flok fiskere sejlet ud på havet i åbne joller. Jollerne bliver overskyllet af enorme bølger, og flere fiskere falder over bord og drukner.
Med den fortælling, som forfatterens egne oldeforældre er en del af, begynder Lars Bo Kirks nye bog "De sidste fiskere - Fiskeriets storhed og fald", der udkommer tirsdag.
Bogen centrerer sig om fiskerierhvervets udvikling i Esbjerg og på Vestkysten med forfatterens egen familie i centrum. Bogen er skrevet med hjælp fra Lars Bo Kirks onkel, tidligere fiskeriminister Kent Kirk.
Fra at sætte livet på spil til kvoter og reguleringer
Bogen begynder i slutningen af 1800-tallet og snor sig helt frem til i dag. For Lars Bo Kirk var det en vigtig bog at skrive, fordi fiskeriet engang var et erhverv, som flere af os knap nok kan forestille os.
- Man levede af et hav, der var ekstrem brutalt. Man var tvunget til at sejle ud på havet og sætte livet på spil.
Der er sket meget siden da. I dag er fiskeri et erhverv med kvoter og reguleringer.
- Det var et hårdt liv, som ikke eksisterer i dag på godt og ondt. (...) Dengang var der en anden form for nærhed til naturen og mandsmod, fortæller Lars Bo Kirk, der selvfølgelig er glad ved, at det at være fisker er et langt mere sikkert job i dag.
Det har været sindssygt spændende (...) og frem for alt sjovt.
Vestkystens DNA
- Unge mænd i særdeleshed har altid været tiltrukket af havet. Det har været sådan langs hele Vestkysten, fortæller Lars Bo Kirk om sine erfaringer under bogskrivningen.
Han fortæller, at en af de mest spændende ting var at tale med alle mændene fra Vestkysten, hvor fisker-dna'et stadig ligger i dem.
- Det at komme ud på havet var det ultimative eventyr for dem, forklarer Lars Bo Kirk.
Spændende, stort og sjovt projekt
- For mig har det været spændende at skrive om min slægt og bruge dem som et billede på udviklingen, fortæller Lars Bo Kirk. Han var også selv engang fisker. Den sidste i sin familie. Han drog på sin sidste sejltur i 1992.
- Det har været sindssygt spændende og et større projekt, end jeg havde regnet med. Men frem for alt sjovt.
