Ulve og grænse splitter kandidaterne ligeligt, men én ting er de mere enige om

Foto: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skal EU kunne forsvare sig selv, skal ulvens beskyttelse fjernes og skal den midlertidige grænsekontrol fortsætte? Det svarer EU-kandidaterne på her.

Medlemsskabet i EU påvirker vores allesammens hverdag på mange områder - om vi vil det eller ej.

Og søndag den 9. juni har du mulighed for at præge EU i den ene eller anden retning.

I den forbindelse har TV SYD udvalgt tre emner, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Syd- og Sønderjylland.

Derefter har vi spurgt EU-kandidaterne ind til deres holdning til hvert emne.

Men det kan være svært lige at gennemskue, hvor sagerne står aktuelt, og hvad der er af argumenterne for og imod.

Derfor hjælper TV 2's EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund, først med at ridse op, hvor de tre emner står i EU lige nu.

TV 2's EU-korrespondent Lise Toft Hessellund ridser emnerne op

1

Forsvar

Foto: Pia Thordsen, TV SYD
2

Grænse

Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD
3

Ulve

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der sidder lige nu 705 medlemmer i parlamentet fra EU-landene. Men denne gang skal der vælges 720 for at sikre en mere fair repræsentation, der skal afspejle landenes befolkningsstørrelser.

Det betyder, at Danmark får en plads mere i parlamentet.

Nedenunder ser du nogle af dem, der bejler til din stemme, og så deres holdning til de tre emner.

TV SYD har skrevet til partierne og bedt dem finde den kandidat, de mente, bedst ville kunne svare på spørgsmålene.

Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke vendt tilbage.

Det mener kandidaterne

Venstre: Asger Christensen

Venstre: Asger Christensen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke forsvaret markant i Danmark og Europa. EU skal simpelthen kunne stå i egen ret, når det kommer til vores sikkerhed. Det er ikke i modsætning til NATO, men i et stærkt samarbejde.

Vi skal sikre langt bedre koordinering af vores militære styrker på tværs af EU. Vores militære systemer skal kunne tale bedre sammen, vi skal være bedre til at mobilisere og vi skal koordinere vores forsvarsindkøb.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have lov til at skyde problemulve. Ulven er ikke længere en truet dyreart. Og Danmark er for lille til ulve. 

Bestanden af ulve er eksploderet i Europa. Det er på den ene side positivt, fordi det viser, at når europæiske lande går sammen for at beskytte en art, så virker det. 

På den anden side, skal vi også blive bedre til at tage arter af diverse beskyttelseslister, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Der skal fortsat skal være mulighed for at lave grænsekontrol ved de indre grænser, hvis situationen tilsiger det – og det gør den, da vi endnu ikke har styr på de ydre grænser.

En massiv styrkelse af Frontex, sikre tilbagesendelsesaftaler med 3. lande, asylbehandlingscentre i 3. lande og styrkelse af de afrikanske lande, så det bliver mere attraktivt at blive i sit hjemland.

SF: Kira Marie Peter-Hansen

SF: Kira Marie Peter-Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg er meget enig, at EU skal kunne mere selv. Med Putins invasion af Ukraine, og med et USA, der vender sig mere mod sig selv, så er der mere end nogensinde før brug for et stærkt EU. Vi skal for eksempel have fælles indkøb og produktion af ammunition. Til gengæld er jeg ikke tilhænger af en fælles EU-hær, som nogen taler om.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er allerede lovligt at skyde såkaldte problemulve i dag, og det, synes jeg, er fint. Ulven er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, og det er godt for vores natur og økosystemer, at den er kommet tilbage. Jeg kan dog godt forstå, at landmænd er bekymrede, og derfor skal vi hjælpe dem med at få ulvesikrede hegn sat op.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Grænsekontrol kan i korte perioder være en nødvendighed, hvis der er en eminent sikkerhedstrussel mod Danmark. Men permanent grænsekontrol som den, vi har nu, er forkert brug af politiets tid, og så er den rigtig besværlig for de mange sønderjyder og grænsegængere, der handler i grænsehandlen eller arbejder på den anden side af grænsen.

Konservative: Niels Flemming Hansen

Konservative: Niels Flemming Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke det europæiske ben af Nato og tage større ansvar for vores fælles sikkerhed. EU skal opbygge en våben- og ammunitionsproduktion, så vi kan hjælpe Ukraine og opruste herhjemme.

Vi har altid været Danmarks forsvarsparti, og vi kommer til at kæmpe benhårdt for, at vores forsvar bliver styrket.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi mener ikke, at man skal jage fredede dyr. Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være lovligt at jage ulve.

Den nuværende lovgivning giver dog mulighed for at skyde såkaldte problemulve, som fx er til fare for mennesker. Det er fint, men vi ser ingen grund til at udvide rammerne.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det skal fortsat være muligt at lave midlertidig grænsekontrol, så Danmark kan tage hånd om egen sikkerhed. I disse tider med terrortrusler og grænseoverskridende kriminalitet, så kan det være nødvendigt.

Men den frie bevægelighed er en vigtig del af EU-samarbejdet, så EU-borgere kan bevæge sig frit mellem medlemslandene. Derudover er det vigtigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Putin er en krigsforbryder, der ikke kender grænser, og med udsigt til at USA genvælger Trump, skal EU kunne forsvare sig selv. Vi skal bruge mange flere penge på forsvar og styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi står på egne ben! Og så skal vi stoppe med at købe russisk olie og gas, så vi ikke indirekte sponsorerer krigen i Ukraine.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Ulven bidrager positivt til vores biodiversitet, fordi den hjælper med at regulere bestanden af krondyr og skaber bedre levevilkår for insekter. Men vi skal have mere vild natur, så der er bedre plads til den. Det kan blive nødvendigt at regulere ulven på et tidspunkt, det er bare ikke der, vi er nu. Man kan allerede nu skyde problemulve, og jeg mener derfor ikke, der er behov for ny lovgivning lige nu.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Vi skal droppe den danske grænsekontrol, som er symbolpolitik og spild af penge og politiets ressourcer. Der går små fisk i nettet, men de store organiserede kriminelle svømmer bekvemt uden om. Vi skal i stedet af med retsforbeholdet, så vores politi kan samarbejde med resten af Europa og kan have adgang til den nyeste information og de bedste værktøjer.

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, så vi kan overholde vores forpligtelser i NATO. Det, synes jeg også, er fornuftigt, at alle andre NATO lande gør.

For det er afgørende, at vi selv bidrager til vores egen sikkerhed. Men jeg vil ikke deponere vores forsvarspolitik i EU, da det med tiden vil blive til et overstatsligt samarbejde.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener ikke, at ulven hører til i Danmark. Ingen skal frygte for at møde en ulv på en familietur i skoven, og ingen landmand skal føle sig forsvarsløs, hvis ulven angriber deres dyrebestand.

Derfor synes jeg, at vi skal have mulighed for at regulere bestanden i Danmark, og også at borgere og særligt landmænd skal have mulighed for selv at forsvare sig selv og sine landbrugsdyr mod ulven.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Som det eneste parti kæmper vi i Dansk Folkeparti for permanent grænsekontrol og en udtrædelse af Schengen-samarbejdet, da det er en betingelse for den permanente grænsekontrol. Jeg mener ikke, at EU skal diktere, om Danmark skal have grænsekontrol eller ej. Den beslutning er danskernes alene. Grænsekontrollen er garanten for en sikkerhed, tryghed og kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i vores land.

Alternativet: Jan Kristoffersen

Alternativet: Jan Kristoffersen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

EU skal stå stærkere som samlet enhed – også i sikkerhedsmæssig og forsvarsmæssig forstand. Derfor var Alternativet også fortalere for, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet. EU skal være den europæiske søjle i NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have mere vild natur og vedligeholdte hegn som kan beskytte bønders får.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danmark bør melde sig mere ind og tage sin del af ansvaret fremfor at lukke sig om sig selv. Vi er modstandere af permanent grænsekontrol og tilhængere af det frie Europa.

Vi er også modstandere af den måde, som Danmark har omgået EU-lovgivningen med den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret i cirka 8,5 år.

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg mener ikke, at det er EU’s opgave at forsvare Danmark. Vi har vores sikkerhed i NATO, og sådan skal det blive ved med at være. Når det er sagt, så mener jeg, at vi indenfor EU skal være bedre til at koordinere våbenindkøb og producere ammunition, så vi bliver mere selvforsynende. Det går ikke, at våbenlagrene står halvtomme rundt omkring, når Rusland bare fortsætter sin krig mod Ukraine og Europa.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener, at Danmark er alt for småt til at have så mange ulve, som vi har i dag. Der er mange fåreavlere og landmænd, der oplever problemer med ulveangreb, og vi har desværre også set eksempler på ulve, som kommer meget tæt på mennesker. Derfor mener jeg også, at det er sund fornuft og rettidig omhu at sige, at hvis en ulv forvolder problemer, så skal vi selvfølgelig have mulighed for at regulere den.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

I Danmark har vi mulighed for grænsekontrol i dag, og det kommer vi også til at have fremover. Jeg mener til gengæld, at vi skal have en permanent grænsekontrol modsat i dag, hvor vi skal forlænge den midlertidige kontrol hvert sjette måned. Det giver ingen mening for mig. Til gengæld er det meget fornuftigt at sige, at så længe EU ikke har styr på de ydre grænser, så skal vi selvfølgelig have styr på vores egen. 

Moderaterne: Ivar Nørlund

Moderaterne: Ivar Nørlund

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Det er essentielt for vores nuværende og fremtidige sikkerhed, at vi kan stå mere på egne ben. Vi skal derfor styrke vores forsvarssamarbejde, så vi er i stand til at reagere samlet og hurtigt på trusler.

Det betyder, at vi skal fjerne vetoretten på sikkerheds- og udenrigspolitikken og organisere fælles indkøb af materiel. Samtidigt skal vi selvfølgelig forsat have et tæt samarbejde med NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er fint, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så den bliver mindre beskyttet og i højere grad kan reguleres, hvor der er behov. Truede dyrearter skal selvfølgelig beskyttes, men vi skal ikke have et romantiseret forhold til vilde dyr.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne ikke er de største tilhængere af grænsekontrollen mod Tyskland.  Men der kan være situationer, hvor grænsekontrol kan være en nødvendighed. F.eks. under corona. Generelt mener vi dog, som dansk politi også har påpeget af flere omgange, at det ville være en fordel for Danmark at afskaffe grænsekontrollen og være med i Europol.

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi står i en alvorlig og usikker sikkerhedssituation i Europa. Ukraines mulighed for at forsvare sig selv mod Putin afhænger direkte af EU og de europæiske landes vilje til at støtte dem helhjertet. Derfor skal vi støtte dem med alt, hvad vi kan. Det kræver en markant opgradering af den europæiske forsvarsindustri. EU skal gøre mere på forsvarsområdet for at understøtte og udvikle vores forsvarsindustri.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg er i princippet ikke afvisende for at lempe reglerne for at regulere ulvebestanden, hvis den vokser. Vi har i øjeblikket meget få ulve i Danmark, men hvis bestanden vokser, så må vi kigge på, hvordan vi kan sikre, at borgere ikke føler sig utrygge. Der findes i dag allerede muligheder for at skyde såkaldte problemulve. Det, er jeg glad for, er muligt.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Jeg mener, at Schengen-samarbejdet skal reformeres, så EU’s medlemslande i højere grad selv bestemmer, hvornår og hvor længe de ønsker at kontrollere deres egne grænser. Så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, skal den danske grænsekontrol opretholdes. Samtidig skal vi sikre, at grænsekontrol ikke er til unødig gene for borgere i grænselandet

Er du stadig i tvivl?

Så tag TV 2's kandidattest for at blive klogere på, hvem du er mest enig med.

Tema

EU-valg 2024

Psykisk syg voldsmand bag kælder-overfald har fået sin dom

Anklageren ønskede en psykisk syg voldsmand anbragt på en særligt sikret afdeling. Det bakkede forsvareren og Retten i Kolding op om. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD
Udgivet

2. juledag overfaldt 25-årig mand en tilfældigt udvalgt kvinde i en vaskekælder. Efter en række sager om vold og trusler fik han i dag sin dom.

En 25-årig mand blev mandag ved Retten i Kolding dømt til anbringelse på en sikret afdeling. Det sker, efter han 2. juledag fulgte efter den 20-årige Lærke Lomholt ned i en vaskekælder midt i Vejle. Her slog, sparkede og trampede han på den 20-årige, som han ikke kendte i forvejen.

I retten nægtede han sig skyldig. Men anklageren afspillede en optagelse af, at han havde ringet til politiet senere samme aften, hvor han spurgte, om der var anmeldt et overfald på en pige.

Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det

Psykisk syg mand, som er dømt for vold

- Jeg har lige overfaldet en pige for en time siden, nede i en vaskekælder her i Vejle. Jeg overfaldt hende bare. Jeg havde ingen problemer med hende, jeg kendte hende ikke. Folk bliver ved med at lyve, jeg var så vred. Jeg var nødt til at overfalde hende ... Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Jeg gav hende lidt over 10 spark i ansigtet i hvert fald. Jeg har blod på jakken, sagde han blandt andet til politiet.

Det fremgik også i retten, at han havde overvejet, om han skulle lade sin vrede gå ud over et barn.

På fri fod efter dom

Allerede i september 2023, tre måneder tidligere, var han i en anden retssag dømt til anbringelse. Men det var ikke lykkedes Vejle Kommune at finde et bosted, som kunne huse ham, så derfor var han på fri fod 2. juledag.

Mandag var han også tiltalt for fire andre tilfælde af vold og trusler, som han har begået, mens han var varetægtsfængslet på først Psykiatrisk Afdeling i Vejle og siden på Retspykiatrisk døgnafsnit i Middelfart.

Tre af disse forhold tilstod han i retten. Han forklarede blandt andet, at han var blevet vred over, at en medarbejder ville bestemme, hvornår han måtte ryge. Ved tidligere afhøringer har han forklaret, at han hørte stemmer, som beordrede ham til at gøre noget grimt.

Ventede på mentalundersøgelse

En tydeligt rystet Lærke Lomholt, som TV SYD har interviewet, fortalte i retten, at hun stadig lider under overfaldet. Udover de psykiske mén har hun svært ved at gå ordentligt, hun har haft mareridt, og hun har måttet droppe ud af sin uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Hun havde set frem til at få sat en slags punktum for sagen, som har afventet, at gerningsmanden blev mentalundersøgt. Han har siden foråret boet på Kofoedsminde i Rødby.

Det er en højtspecialiseret sikret institution for voksne domfældte udviklingshæmmede, som har begået personfarlig kriminalitet.

Her kan han eventuelt blive boende. For dommen lyder på, at han anbringes i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Der er ikke fastsat en udløbsdato for denne foranstaltning.

Rapport afslører omfattende stress, vold, trusler og mobning i kommunal afdeling

Udgivet

En ordentlig behandling af familier kræver et ordentlig arbejdsmiljø, lyder det fra direktøren.

Det skal være slut med stress, vold og trusler og krænkende handlinger og mobning på Familierådgivningen i Esbjerg Kommune.

Det slår kommunen fast efter en ekstern undersøgelse, hvor 91 procent af medarbejderne i Familierådgivningen har deltaget.

- Den interne krænkende adfærd skal stoppe med det samme. Det vil vi simpelthen ikke se, siger konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, Pia Niemann Damtoft og fortsætter:

- Rapporten sætter en tyk streg under, at Familierådgivningen arbejder med familier, der er i krise og ikke altid kan få de ydelser, som de ønsker. Samarbejdet er skrøbeligt og sårbart. Derfor er det også ekstra vigtigt, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden, så vi kan give familierne den bedste mulige behandling, siger Pia Niemann Damtoft.

40 procent af medarbejderne inden for det sidste år har oplevet vold eller trusler i deres arbejde.

En tredjedel af medarbejderne har følt sig stresset og følt sig stresset og været påvirket af det i løbet af den sidste uge og hele 60 procent den sidste måned.

22,5 procent af alle medarbejdere har oplevet krænkende handlinger og mobning, og to tredjedele fortæller, at det stammer fra enten en kollega eller en leder.

Også de sidste måneders store mediedækning af Familierådgivningen har pårvirket medarbejderne negativt, oplyser kommunen.

Rapporten viser dog, at medarbejderne finder stor mening i deres arbejde, og mange beskriver, hvordan gode kollegaer og oplevelser med et godt kollegialt fællesskab har stor betydning for både trivsel og løsning af opgaverne, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Den del skal vi have styrket, og jeg har stor tillid til, at alle medarbejderne i Familierådgivningen er klar til at se fremad, så vi kan gøre det sammen, siger Pia Niemann Damtoft.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.