Julepynt og chokolade - Hvad fremstiller de indsatte i fængsler og arresthuse egentlig?

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Har du nogensinde undret dig over, hvad indsatte i de danske fængsler og arresthuse laver? De kan blandt andet arbejde, og det er tit samleopgaver, der står på arbejdsskemaet.

Næste gang du sover i et shelter eller tager en dukkert i et vildmarksbad, så kan det meget vel være bygget af dine medborgere, der sidder bag tremmer.

Tiden bag tremmer kan nemlig være svær at slå ihjel.

Derfor sørger Kriminalforsorgen - der står for driften af de danske fængsler og arresthuse - for, at de indsatte blandt andet kan lave praktisk arbejde. 

Det har de gjort i mere end 100 år.

TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve'

I forbindelse med TV SYD-serien 'Fængselsbetjent på prøve' sætter TV SYD fokus på fængselssystemet. Du kan se de første fem afsnit her helt gratis.

Hver morgen står omkring 900 indsatte op og laver praktisk arbejde i et værksted. 

Arbejdet kan bestå i samle- og montageopgaver, som de indsatte eksempelvis udfører for det lokale erhvervsliv. 

Kriminalforsorgen samarbejder løbende med omkring 200 firmaer om opgaven.

Fakta om arbejde i fængsler

Den 7. marts 1913 underskrev Kong Christian d. 10 den kongelige anordning, der skulle gøre det muligt for indsatte at stå op til et meningsfuldt arbejde.

Formålet var og er at give de indsatte mod på at droppe kriminaliteten og gøre dem klar til at få et nyt job, når de kommer ud.

Kilde: Kriminalforsorgen

Myten om tøjklemmen

Du har garanteret hørt myten om, at de indsatte sidder og laver tusindvis af tøjklemmer på samlebånd. 

Men helt en myte er det faktisk ikke. For der er blevet fremstillet tøjklemmer i fængslerne, men det er efterhånden 60-70 år siden.

"Myten" har faktisk lagt navn til Kriminalforsorgens hjemmeside www.tøjklemmen.dk, hvor man kan købe genstande, som de indsatte har fremstillet.

Herunder kan du se et lille udsnit af, hvad de indsatte fremstiller.

Det fremstiller fangerne i fængsler og arresthuse

Bord-/bænkesæt

Bord-/bænkesæt

Disse bord-/bænkesæt bliver fremstillet i Renbæk Fængsel.

Biler til brandøvelser

Biler til brandøvelser

Dette er skelettet til det, der skal gøre det ud for en bil, når nye brandmænd skal lære at slukke brand i en bil. "Bilerne" bliver lavet i Renbæk Fængsel.

Brændestakke

Brændestakke

Brænde bliver kløvet og pakket i brændestakke i Sønder Omme Fængsel.

Trallebænke

Trallebænke

Disse trallebænke bliver fremstillet i arresten i Haderslev.

Kageopsatser

Kageopsatser

Der bliver også samlet kageopsatser i Sønder Omme Fængsel.

Julepynt

Julepynt

Året rundt fletter de indsatte julepynt som julestjerner og julehjerter. Julepynt bliver foldet i alle fængsler og arresthuse i Danmark - dermed også i Syd- og Sønderjylland. Julepyntet bliver som oftest foldet af indsatte i deres celler og ikke i værksteder uden for cellen.

Chokolade

Chokolade

Den her kommer nok bag på dig. Men den chokolade, du køber i eksempelvis supermarkedet er sandsynligvis pakket af indsatte. De indsatte i Sønder Omme Fængsel, Enner Mark Fængsel og arresten i Vejle pakker chokoladen i pakker med mærkater og lægger dem i papkasser, som så bliver sendt ud til forhandlerne, så chokoladen kan sælges til dig om mig.

Shelters

Shelters

Disse shelters bliver bygget fra bunden i Renbæk Fængsel, ligesom der bliver bygget bord-bænkesæt, vildmarksbade og legestativer.

Træpropper

Træpropper

Træpropper til plankegulve bliver fremstillet i arresten i Haderslev.

Hundelegetøj

Hundelegetøj

Hundelegetøj bliver fremstillet i arresten i Sønderborg. Billedet er af en gummihøne, men i Sønderborg bliver hundelegetøjet lavet i læder.

Dæmpere til toiletter

Dæmpere til toiletter

De fleste nye toiletsæder har "soft close" med en dæmper installeret, som gør, at toiletsædet ikke smækker i. Disse dæmpere bliver lavet i Enner Mark Fængsel.

Skærebrætter

Skærebrætter

En anden ting, de indsatte fremstiller, er skærebrætter. Generelt bliver der udført meget træarbejde i de danske fængsler. Der bliver blandt andet bygget møbler, som bliver brugt i fængsler og arresthuse.

Legepladser

Legepladser

I Renbæk Fængsel bygger de indsatte fly og biler af massivt træ til legepladser.

Ledningsclips

Ledningsclips

Ledningsclips bliver samlet i de fleste fængsler og arresthuse rundt om i Danmark.

Ompakning

Ompakning

En typisk opgave i fængslerne er at ompakke varer, der har fået en forkert label på. Her er det grillhandsker, der bliver ompakket i arresthuset i Vejle.

Gardiner

Gardiner

I flere fængsler bliver der udført forskellige syopgaver. Eksempelvis bliver der syet gardiner i Vejle Arrest, muleposer og stof til møbelpolstring i Enner Mark Fængsel.

Mad

Mad

I Sønder Omme laver de indsatte økologisk mad i store industrikøkkener til de andre indsatte. Bakkerne med maden kaldes populært "Omme-platten".

Ansigtsvisirer

Ansigtsvisirer

Under coronapandemien samlede de indsatte i arresten i Vejle ansigtsvisirer.

Udover det praktiske arbejde fylder skov- og landbrug også en stor del af de indsattes arbejdsdage. Kriminalforsorgen er - nok overraskende for mange - et af de største økologiske landbrug i Danmark. 

Derudover udfører de indsatte også havearbejde, hvor de står for at klippe hække og slå græs inden for murene.

Tema

Fængselsbetjent på prøve

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com