Chips kontrollerer cyklister

Fredericia Cykelby tager elektronikken i brug for at kontrollere, om det lykkes at lokke flere til at tage cyklen til og fra arbejde eller i skole.

En lille chip bliver monteret cyklen - og så registreres det automatisk, hver gang cyklisten ankommer til arbejdspladsen eller skolen.

En udfordring

- Vi er meget glade for at kunne afprøve dette nye projekt, der gør Fredericia til en af de førende cykelbyer, udtaler projektleder Troels Andersen, Fredericia Kommune. Vi har set, at i tilsvarende projekter på amerikanske skoler formår skolebørnene faktisk at cykle oftere end i Fredericia ? det er bestemt en udfordring, vi må tage op.

Helt automatisk

CykelScor skal få skoleelever og medarbejdere på byens virksomheder op på cyklen ved at konkurrere om at have flest cykeldage. I modsætning til kendte cykelkampagner, hvor deltagerne selv skal registrere deres aktiviteter, foregår det i CykelScor helt automatisk.

Der bliver nemlig påmonteret en chip på cyklen, og når cyklen ankommer til skolen eller arbejdspladsen bliver det registeret i en elektronisk boks.

Præmier

Alle skole i Fredericia er inviteret med i konkurrencen - og byens firmaer kan tilmelde sig frem til 6. marts.

CykelScor udlodder en række præmier, bl.a. cykler, gode middage og lignende, til deltagerne. Arbejdspladser konkurrerer med hinanden - eller medarbejderne kan kappes indbyrdes.

Cykeltrafik skal op med 25 pct.

De deltagende skoler og virksomheder får en elektronisk boks, som placeres ved cykelparkeringen. På hver cykel monteres en chip på egerne - og så registreres det automatisk, hvem gang cyklen ankommer.

Fredericia Cykelby har et mål om at øge cykeltrafikken med mere end 25 procent. Bl.a. er der opsat cykel-barometre flere sterder i fæstningsbyen.