Hvis der er noget, der kan lokke den snu mårhund ud fra sit gemmested, er det duften af ost.
Det har initiativtagerne til den nye forening Mårhund Trekanten opdaget. Derfor er ost det seneste våben mod det lille pelsdyr.
- Mårhunden er helt vild med det. Derfor har vi lavet en aftale om, at vi kan få noget ost fra et lokalt mejeri i Vejle-området, fortæller Mikkel Sørensen, der er formand for foreningen.
Masser af frivillige grupper
Over 60 grupper af jægere i Jylland er foreløbig gået sammen i kampen mod mårhunden, der trods årevis bekæmpelse fortsætter med at brede sig i naturen.
Foreningerne gør det på frivillig basis. Derfor kan det være svært at finde penge nok til indkøb af blandt andet fælder og vildtkameraer.
- Vi kommer ingen steder uden noget grej, siger Mikkel Sørensen, der selv har opstillet en mårhundefælde på sin grund.
Naturstyrelsen vurderer, at der lige nu er omkring 3.000 mårhunde i Jylland, og det er ikke længere sandsynligt, at den bliver helt udryddet.
Derfor gælder det i stedet om at holde bestanden nede og forhindre, at den breder sig til Fyn.
Det fortæller skovløber Peter Bülow, der arbejder med at jagte mårhunden på fuld tid for Naturstyrelsen Trekanten.
- Jeg vil ikke sige, at slaget mod mårhunden er tabt, men der kan godt gøres mere, siger han.
Mårhunden
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land og kan også krydse fjorde på op til 10 kilometer.
- Mårhunden er et altædende rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.
- Mårhunden er på størrelse med en ræv og kan veje op til 10 kilo.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
Mårhunden har været her længe
Den første mårhund blev allerede skudt tilbage i 1980. Senere i 2010 blev der lavet en plan, der skulle udrydde den senest i 2015.
Men sådan er det ikke gået. I stedet er der kommet flere af den invasive art, og det er skidt for nogle af de dyr, vi har i den danske natur.
Mårhunden er nemlig nærmest altædende og har ingen naturlige fjender bortset fra ulven.
Miljøministeriet har to gange afsat 200.000 kroner, som mårhundegrupperne kan søge penge fra. Men de penge er for længst væk.
Nu håber Mårhund Trekanten, at osten kan være med til at få ram på flere mårhunde. Men hvis det for alvor skal lykkes at få mere styr på bestanden, skal der mere til, understreger Mikkel Sørensen.
