TV der bevæger dig

Succesfuld Disneymusical forlænges igen – for sidste gang

Fredericia Teater har netop rundet 50.000 solgte billetter på Disneys Klokkeren fra Notre Dame – The Musical. Spilleperioden forlænges en sidste gang.

Klokkeren fra Notre Dame - The Musical på Fredericia Teater har nu rundet 50.000 solgte billetter - og forlænges for sidste gang. Foto: Søren Malmose

Teateret har tidligere forlænget spilleperioden flere gange og gør det nu igen. Denne gang udvides spilleperioden med yderligere fem spilledage indtil den 14. december 2016.

- Det er gået sindsyg hurtigt med billetsalget, siger marketing- og presseansvarlig på Fredericia Teater, Christina Nejsig, til TV SYD. 

At sige at billetterne går som varmt brød, er en underdrivelse.

Søren Møller, teaterchef, Fredericia Teater

Teaterchef Søren Møller er i New York, men oplyser i en pressemeddelelse, at spilleperioden på Fredericia Teater ikke kan forlænges yderligere.

 - Jeg ville ønske, at vi kunne fortsætte langt ind i det nye år med at spille forestillingen i Fredericia, for vi sælger billetter som aldrig før. Når vi nu forlænger til og med den 14. december 2016, så er det uigenkaldeligt sidste gang.

Læs også 40.000 har købt billetter til succes-musical i Fredericia

Oprindeligt var det meningen at forestillingen skulle have været opført sidste gang den 30. oktober. Den dato er blevet rykket seks gange. Nu kan man opleve den populære pukkelryg i Fredericia frem til den 14. december.

Forestillingen holder herefter pause, inden den fra 23. juni kan opleves på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København. 

Med det store billetsalg er der glæde på Fredericia Teater.

- At sige at billetterne går som varmt brød, er en underdrivelse, slutter Søren Møller.

Du kan få en forsmag på forestillingen herunder - og læse mere på forestillingens hjemmeside

01:06 Luk video

 

Mere kultur