Syd for grænsen kan det danske mindretal frit hejse Dannebrog i flagstængerne. Men de cirka 15.000 tysksindede borgere nord for grænsen skal sende en ansøgning, før de må flage med det tyske flag i schwarz, rot und gold. Det giver problemer.
Vores gæster er ofte kørt hjem igen, inden vi får tilladelse til at flage
- Vi får tit gæster fra Tyskland, og så vil vi som en gestus gerne hejse det tyske flag sammen med Dannebrog. Men vi skal sende en ansøgning til politiets afdeling i Holstebro for at få lov. De har en svartid på 21 arbejdsdage, og så vores gæster er ofte kørt hjem igen, inden vi får tilladelsen, siger Hinrich Jürgensen, som er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, der repræsenterer det tyske mindretal i Danmark.
Hotellerne må godt
I Danmark kan man uden politiets tilladelse flage med Dannebrog og flagene fra Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Finland og Island samt FN-flaget og EU-flaget.
Hvis man vil hejse andre nationers flag, kræver det politiets tilladelse hver gang. Dog har danske hoteller en særlig ret til at flage med alverdens flag uden at søge tilladelse først.
- Vi er Danmarks eneste officielle mindretal, og politiet giver os altid lov til at flage. Men der går en del tid med det, og det er noget administrativt bøvl. Derfor håber vi at få de samme rettigheder som hotellerne, siger Hinrich Jürgensen.
Som regel betinges tilladelserne af, at man samtidig flager med Dannebrog af mindst samme størrelse og på en mindst ligeså fremtrædende plads. Betingelsen kan fraviges, hvis ansøgeren kun har én flagstang.
Sag i Højesteret
Spørgsmålet om fremmede flag er blevet aktuelt igen på grund af en meget principiel sag i Højesteret. En mand fra Kolding var i sidste uge i Højesteret, fordi han havde hejst det amerikanske flag, Stars & Stripes, hjemme i sin flagstang.
De danske flagregler er spredt i forskellige forskrifter og bekendtgørelser, men der er ikke en samlet lov om flagning. Derfor har mandens advokat, Carsten Hove, argumenteret for, at når der ikke er en lov, kan man ikke straffe hans klient. Hvis Højesteret giver ham ret i det, kan det få betydning for al flagning med fremmede flag.
Moderaterne vil fjerne krav
Hvis Højesteret derimod dømmer manden, må det tyske mindretal sætte sin lid til Folketinget. Her viser flere medlemmer af Kontaktudvalget for det tyske mindretal forståelse for Hinrich Jürgensens ønske.
Vi bør gøre det mere smidigt, så man kan flage med det tyske flag sammen med det danske
- Det er rimeligt, at de har de samme muligheder, som det danske mindretal har syd for grænsen. Vi bør gøre det mere smidigt, så man kan flage med det tyske flag sammen med det danske flag, uden at man skal søge om det, siger Henrik Frandsen, som er gruppeformand for Moderaterne og tidligere borgmester i grænsekommunen Tønder.
K: Sagsbehandling skal ned
Det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen (K) vil gå knap så langt, men han vil gerne lette bureaukratiet.
Der er jo regimer i verden, vi ikke har et ønske om at flage for.
- Vi skal ikke åbne for, at man kan flage med alverdens flag i Danmark. Der er jo også regimer i verden, vi ikke har et ønske om at flage for. Derfor synes jeg, man skal søge tilladelse til at flage med fremmede flag. Men det bør ikke tage 21 dage for det tyske mindretal, det bør kunne klares på et par dage. Og så bør vi pudset de gamle regler fra 1915 af, siger Niels Flemming Hansen.
Ikke tysk kultur
Et tredje medlem af udvalget, Peter Kofod (DF), sagde i sidste uge til TV SYD, at han kan være urolig for, at der vil komme tyske flag overalt i grænselandet, hvis man lemper flagreglerne for det tyske mindretal. Men den frygt er ubegrundet, mener formanden for det tyske mindretal.
- Det kommer ikke til at ske, for det er ikke tysk kultur. De fleste borgere i det tyske mindretal har ikke noget ønske om at have en flagstang stående hjemme i haven. Det er en meget dansk ting, siger Hinrich Jürgensen.
