Forsinkelse af PFAS-undersøgelse vækker bekymring
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMTEvMjkvcGV0ZXJrb2ZvZC5qcGc=/peterkofod.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=d72da7e79ede47becefe4d181980be22)
På Christiansborg er man bekymret over forsinkelsen af påbuddet om undersøgelse af PFAS-forurening på Skrydstrup Flyveplads.
Haderslev Kommune har givet Skrydstrup flyveplads et påbud at undersøge PFAS-forurening i grundvandet og undergrunden efter brug af skum til brandøvelser.
Forsvaret har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og klagen forventes afgjort i juni 2024.
Alt for lang ventetid
Formanden for Folketingets miljøudvalg, Hans Kristian Skibby (DD), er enig med Peter Kofoed, når det kommer til ventetiden på PFAS-undersøgelsen.
- Med de muligheder der er, så ender det med, at vi nærmest er ude i to år, inden vi overhovedet kommer i gang, og det er jo ikke tilfredsstillende for nogen af parterne, siger Hans Kristian Skibby (DD).
Ifølge ham skal der gang i tempoet.
- Jeg synes, at sagen er trukket meget mere i langdrag, end den vitterligt burde være, siger Hans Kristian Skibby (DD).
Ingen kommentarer
TV SYD har spurgt Miljøministeriet, hvordan de ser på den pågældende sag.
Her oplyser man følgende:
"Haderslev Kommunes påbud til Forsvarets Ejendomsstyrelse er påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og Miljøministeriet kan ikke kommentere på en konkret sag, der behandles i klagesystemet."