Legestue truet af lukning: Mangler frivillige

I 25 år har Haderslev Domkirke holdt legestue for børn i førskolealderen hver mandag og torsdag. Men det er slut nu. I hvert fald om torsdagen. Og hvis der ikke melder sig flere frivillige, så er det helt slut til jul.

Torsdag var der høstgudstjeneste – for børn – i Haderslev Domkirke. En lille flok fortsatte i legestue. Måske for sidste gang?

I 25 år har domkirken haft legestue hver mandag og torsdag. Men nu er det måske slut, fordi der mangler frivillige.

- Nu er der så mange frivillige, der er stoppet, at vi er nødt til at lukke ned om torsdagen, forklarer kirke- og kulturmedarbejder Henrik Engelbrecht Refshauge til TV SYD.

Lucia Christensen er den sidste frivillige tilbage.

- De er altså svære at få fat i, og jeg har spurgt i øst og vest. Henrik har annonceret, men det lykkes bare ikke, siger hun.

Domkirken har hele 125 frivillige til forskellige opgaver i sognet. Men lige i legestuen kniber det. Arbejdet begrænser sig til et par timer enten mandag eller torsdag.

Og hvis det ikke lykkes at finde frivillige, risikerer legestuen at lukke helt. 

Hvis man vil være frivillig i legestuen