TV der bevæger dig

Travl nat for indbrudstyvene

Tre indbrud måtte Syd- og Sønderjyllands Politi i nat rykke ud til. Det oplyser vagtchefen til TV SYD.

Foto: Erwin Wodicka Foto: Erwin Wodicka

I Skærbæk brød to gerningsmænd ind i en købmandsforretning, hvorefter de flygtede i en bil. Bilen er endnu ikke blevet fundet.

I Haderslev blev der begået indbrud mod TDC-butikken på Bispegade, mens en optikerforretning i Sædding Centret i Esbjerg også havde ubudne gæster på besøg.

Ved ingen af tyverierne er det lykkes politiet at anholde gerningsmændene, hvorfor sagerne fortsat efterforskes.