Drømme og idéer fylder i landsby - nu hjælper teater med at gøre dem til virkelighed

Teater Jævn vil gerne give gode oplevelser til publikum, og i deres seneste forestilling hjælper de dem med at udvikle deres egen landsby.

Lad os lige starte med at slå ordet 'teater' op i Den Danske Ordbog:

"Kunstart, der beskæftiger sig med at opføre, instruere eller spille skuespil m.m. for et publikum."

De fleste ville formentlig give ordbogen ret i, at et teater handler om at opføre et skuespil, men hos Teater Jævn er de derudover også gået i gang med at sætte skub i udviklingen i landdistrikterne i Hedensted Kommune.

- Det har været super spændende indtil videre. Arbejdet har været sjovt og givende, og vi er blevet mødt af en masse entusiasme, men også en hel masse forvirring over, hvorfor der skal være kunst med, siger Gitte Villadsen, kunstnerisk producent i Teater Jævn.

Men der er en sammenhæng mellem landsbyudvikling og kunst, som kan få borgerne til at rykke tættere sammen.

Scenografi fra landsbyen

I maj og juni optræder Teater Jævn med forestillingen Lykke-Per i de mindre byer, som Rårup, As og Uldum, i Hedensted Kommune.

Her vil flere blandt publikum have en særlig aktie i forestillingen, hvis eneste scenografi er et langt bord i midten.

Bugten As Vig er også med i scenografien.
Her har borgerne lavet bugten As Vig, og bagved står en bro, der bygger forbindelse mellem menneskerne i byen, og bagerst skyder friskolen op.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Dét bord har borgerne lavet.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er første gang, at vi har haft et særligt kulturelt indslag i den tid, jeg har været her. Så jeg ved ikke, om folk var skeptiske, men de har i hvert fald været spændte på, hvad det er, siger Aage Stounberg Buhl.

Arrangementet hed sig, at de skulle bygge et bord og efterfølgende spise pølser. Ingen vidste helt, hvad de egentlig skulle lave.

Det fik unge som gamle, tilflyttere og især håndværkere til at dukke op. Indimellem var der folk, som måske ikke ville være mødt op, hvis det udelukkende var en tur i teatret, der blev tilbudt. Arbejdet med bordet fik gang i deres tanker om, hvad As er, og hvad de gerne vil gøre byen til.

En flytbar bro er nu en del af deres dna.

- Det er noget af det, der gør, at der er rigtig mange ting, der lykkedes her. Folk flytter sig, når der er brug for, at der skal bygges bro, eller når der skal skabes nye forbindelser. Broen kan altså flyttes derhen, hvor det er nødvendigt, siger Aage Stounberg Buhl.

Bordet fra As

På det lange bord, der viser borgernes tanker om As, er der bygget:

  • En kerne i midten lavet af gammelt egetræ, der symboliserer de mennesker, der har været med til at skabe meget af det, der er i byen nu, og hvorfra der forgrener sig strenge, der symboliserer mennesker og foreninger

  • Naturen omkring As og Overby, hvor havmiljøet er malet i enden

  • Broen, der kan flyttes rundt

  • Store fodspor, der symboliserer, at byen gerne vil være et sted for tilflyttere og folk, der vender hjem

  • Små fodspor, der drager ud og oplever verden

  • Et sildebens stykke, der viser det stærke foreningsliv i samspil med hinanden

  • Friskolen, der skyder op

  • Stier, der kredser sig på bordpladen, men som alle har forbindelse til kernen i samfundet

Han er frivillig i projektet, men arbejder også på byens friskole, som på mange måder er et symbol på, hvad byen er.

- Hele skoleprojektet er et godt eksempel på, at når man møder modgang og måske endda uretfærdighed, så er der en trods i lokalsamfundet herude, og "det skal være løgn". Så skaber man, og løfter man i fællesskab, siger han.

Teater Jævn turnerer Hedensted rundt i maj og juni.
Teater Jævn bruger her bordet som billardbord i en scene i Lykke-Per.

Byens skole blev købt af en gruppe forældre i 1996, da færre elever kom til skolen, og den derfor stod til lukning. I august tog de imod 30 nye elever på skolen.

Byen rykker tættere sammen

Marianne Hansen har været leder på netop friskolen i mange år, men selvom hun fornylig er stoppet, er hun stadig meget interesseret i at holde alle hjulene i gang.

Hun var med til første workshop, hvor de skulle bygge bordet, og hvor snakken flød om, hvordan de kunne udvikle den kerne af foreninger og fritidsliv, som tidligere borgere har skabt.

- Der var nogle unge mennesker med, som gerne ville have en juniorklub op at stå, og det er der nogle, der har sagt, at det må vi se at få få gang i. Der var nogle tilflyttere, der sagde: "hvorfor er der ikke fællesspisning engang imellem?", så det håber vi også kommer op at stå i løbet af vinteren, siger Marianne Hansen.

Gitte Hansen har været med til at lave arbejdet omkring teaterforestillingen.
Gitte Hansen har været med til at lave arbejdet omkring teaterforestillingen.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det er netop de samtaler, som teatret har været med til at samle folk om.

Kultur og udvikling hænger sammen

Teater Jævn har arbejdet tæt sammen med Hedensted Kommune de seneste fem år, for at få kulturen ud i krogene, og nu har de også taget opgaven med at udvikle byerne på sig.

- Kunsten laver et rum, hvor vi godt må sætte ord på nogle andre ting end det, vi ellers må. Her må vi godt italesætte nogle ting med symboler eller følelser, som vi normalt ikke validerer I en generalforsamling, eller når vi er til skole-hjem samtale eller til et bestyrelsesmøde, da kunsten giver os et frirum til at bruge sproget på en anden måde, siger Gitte Villadsen.

De oplevede også, at der dukkede andre op, end der normalt ville. Mange håndværkere deltog eksempelvis i workshoppen, fordi det var et fysisk produkt, der skulle laves.

Teater Jævn og Gitte Villadsen har i mere end fem år arbejdet med at få kulturen ud til borgerne i Hedensted.
Teater Jævn og Gitte Villadsen har i mere end fem år arbejdet med at få kulturen ud til borgerne i Hedensted.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Udover workshoppen, hvor borgerne i As, Rårup og Uldum har lavet hvert sit bord, har der også været lydvandringer, hvor borgerne har hørt historien om Lykke-Per tilsat historier fra deres eget område.

Slutteligt får de tre byer en rapport med landsbymål og planer, der skal gøre deres idéer til virkelighed.

Lykke-Per

Lykke-Per er en roman af Henrik Pontoppidan udgivet i årene mellem 1898-1904.

Fortællingen handler om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og religiøse miljø, han vokser op i.

Han vil være ingeniør og ændre verdenen og kapper derfor familiebåndene og drager til København.

Her sætter han gang i tegninger og visioner om et stort og moderne energiprojekt baseret på vind- og bølgeenergi, der byder på udfordringer undervejs.