Harmonika-sammenstød lukkede motorvej og skabte lang kø

Fem biler kørte tirsdag morgen op i hinanden på motorvejen mellem Horsens og Hedensted. Motorvejen var spærret, mens der blev ryddet op. Det har skabt lang kø.

Uheldet skete i sydgående retning på motorvej E45 mellem afkørsel 57 Horsens Syd og afkørsel 58 Hedensted. Fem biler var impliceret i et harmonika-sammenstød med materielle skader, mens ingen personer er kommet noget alvorligt til.

- For høj fart og for lidt afstand i tæt morgentrafik - og så går det galt.Vi var nødt til lukke motorvejen helt mod syd, da de fem implicerede biler holdt hulter til bulter, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD  

Under oprydningsarbejdet blev trafikken i sydgående retning ledt fra ved afkørsel 57 Horsens Syd. Klokken 08.45 blev motorvejen atter åbnet - men uheldet havde trods omkørselsmulighed skabt lang kø. Førts omkring klokken 10 gled trafikken atter som normalt. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.