Trompetist lammet af blodprop - men rytmen lever stadig
Jan Lonnebjerg Carlsen kan ikke længere spille trompet - men hvor der er musik i luften, er der håb i hjertet
”All of me. Come on get all of me. Can’t you see. I’m just a mess without you”
Jazztonerne strømmer ud af den lyseblå ghettoblaster på det lille thebord i stuen. Ved siden af sidder 73-årige Jan Lonnebjerg Carlsen i sin kørestol og nikker med til musikken. Engang i mellem slipper der et par strofer ud af munden på ham og den højre fod vipper lystigt.
- Det er mig, der spiller – på trompet. Det er også mig, der synger, fortæller han, mens han viser med højre hånd, hvor ferm han var til at betjene messinginstrumentet dengang.
Men den venstre hånd lystrer ikke – og det gør foden heller ikke.
For to år siden blev Jan Lonnebjerg Carlsen ramt af flere blodpropper, der lammede hans venstre side.
- Mine hænder kan ikke længere holde om instrumentet, og jeg spiller ikke mere, siger han.
Musikken i hans liv
Men selvom Jan Lonnebjerg Carlsen ikke længere kan spille selv, så er der for nyligt kommet levende musik ind i hans liv igen.
Hver fredag kigger musikterapeuten Angelo Angelo nemlig forbi Plejecenter Birkelund, hvor Jan Lonnebjerg Carlsen bor, og spiller guitar for beboerne.
- For nogle er det rent helbredende og for andre bringer det minder frem. Det viser de første resultater i hvert fald, fortæller Angelo Angelo, som oprindeligt kommer fra Bulgarien, men i dag bor på Samsø.
I begyndelsen var musikterapien tiltænkt de demente, men personalet opdagede hurtigt, at de andre beboere på plejehjemmet også satte stor pris på musikken – og så var der også en uventet gevinst. Der blev noget at tale om.
- Vi har nok haft endnu mere at snakke med Jan om, efter vi fik musikken her, fordi vi også er blevet meget mere opmærksomme på, hvad det egentlig har betydet for ham
Bibi Blenker, aktivitetsmedarbejder, Birkelund Plejecenter, Juelsminde
Plejecentret søgte en satspulje for at få råd til musikken, efter de havde set programmet ”Lyden af Liv,” hvor en musikterapeut spillede for demente beboere på nordjyske plejehjem. På Birkelund ved Juelsminde har man dog valgt, at det skal komme alle beboerne til gode – også dem, der ikke er demente.
Levende musik er skønnere
Musikken strømmer stadig ud af den blå ghettoblaster, da der bliver banket på hos Jan Lonnebjerg Carlsen lidt efter.
Det er Bibi Blenker, der kommer forbi for at køre den tidligere musiker ned til en lille intimkoncert i fællesrummet.
- Vil du med ned og høre lidt jazz, spørger Bibi Blenker, og Jan Lonnebjerg Carlsen svarer ja næsten lige så hurtigt, som han får kasketten på.
Og så triller et styk kørestol ellers ned til musikken.
- Det er helt anderledes med levende musik. Et instrument, der bliver spillet på. Det er meget skønnere. Det er dejligt, fortæller han.
Og så har Jan Lonnebjerg Carlsen ikke tid til at snakke de næste tyve minutter, hvor musikken spiller. Han sidder i stedet med en vippende højre fod og en lejlighedsvis ”thumbs up”, når han lige skal vise sin tilfredshed med musikken.
Men der er mere godt i vente til den tidligere trompetist.
Da Angelo Angelo har vredet de sidste toner ud af guitaren, og der igen er blevet lidt for stille i rummet til Jan Lonnebjerg Carlsens smag, betror han med et glimt i øjnene:
- Angelo og jeg skal have indøvet et par numre. Han spiller og jeg synger. Så kan vi optræde for de andre beboere.
