TV der bevæger dig

AC Horsens lejer forsvarstalent

AC Horsens har indgået en lejeaftale med FC Midtjylland om Sonni Nattestad, der med øjeblikkelig virkning skifter til "De Gule".

Foto: TV SYD

Lejeaftalen løber frem til sommeren 2015, og cheftræner Bo Henriksen ser frem til samarbejdet med den talentfulde midterforsvarer. Det skriver AC Horsens i en pressemeddelelse.

- Sonni Nattestad er en ung knægt med en rigtig stor fremtid foran sig, og han vil fra dag ét konkurrere om en plads i startopstillingen, for han har alle forudsætninger for at blive en rigtig dygtig midterforsvarer. Han er dygtig med bolden og i hovedspillet, og med ham får vi endnu flere kvalificerede strenge at spille på i defensiven, fortæller Bo Henriksen i pressemeddelelsen.

Lejeaftalen vækker også glæde hos det 20-årige forsvarstalent.

-Jeg har brug for at spille kampe for at udvikle mig yderligere, og derfor har jeg valgt at spille sæsonen færdig i AC Horsens. Trænerne er gode, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver sjovt, så jeg glæder mig. Min ambition er at få spilletid og gøre en forskel, fortæller Sonni Nattestad, der har fået debut på det færøske A-landshold og også har U21-kampe på CV'et.

Mere sport