Ernst fik varmecheck, selvom han har fjernvarme: - Det er et system, der slet ikke virker
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjIvMDgvMTcvZGMwOWIyNDctNzM2My00MzBmLTgwOTktNjIwM2JkY2YwOTliLmpwZWc=/dc09b247-7363-430f-8099-6203bdcf099b.jpeg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=ffb145c93e650812e0f8bf798742a596)
I august har 68.629 syd- og sønderjyske husstande modtaget en varmecheck, der skal hjælpe med stigende priser på varme. Checken er dog også sendt ud til boligejere, der allerede er skiftet til fjernvarme.
Da Ernst Nielsen gik ind for at tjekke sin bankkonto i starten af august, blev han noget overrasket. Der stod nemlig 6.000 kroner, han ikke anede, hvor kom fra.
- Og hvad gør man så? Så spørger man da sin kone om, hvad dælen det er, siger han.
Hun vidste heller ikke, hvorfor husstanden havde modtaget penge, men til sidst kunne en revisor fortælle ægteparret fra Hatting, at de havde fået tildelt en varmecheck.
Det eneste problem var, at de slet ikke skulle have haft pengene.
Fejl i register betyder ekstra udbetalinger
I alt har 68.629 husstande i Syd- og Sønderjylland fået tildelt en varmcheck per 10. august i år. Det løber op i 411.774.000 millioner kroner.
Checken er ment som en hjælp til dem, der er hårdest ramt af prisstigningerne på varme i vinteren 2021-2022.
Hvem har fået varmecheck?
Der er afsat 2,5 mia. kr. i støtte til dem, der er hårdest ramt af de høje prisstigninger på varme i vinteren 2021-2022.
Varmechecken er et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
For at kunne modtage den statslige tilskud på 6.000 kroner skal en husstand lever op til følgende:
Din bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse tre varmekilder:
- Naturgas
- Fjernvarme med høj gas- og/eller elandel
- Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde samt et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021)
Din husstands samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag).
Kilde: Varmecheck.dk