TV der bevæger dig

Horsens hopper op på slutspilsplads med sejr

AC Horsens fortsætter med at imponere i starten af årets Superliga. Søndag hentede de endnu en sejr.

AC Horsens kunne søndag juble over endnu en Superliga-sejr. Billedet her er fra AC Horsens kamp mod Lyngby tidligere på sæsonen. Foto: Frank Cilius, Scanpix 2016

De gule østjyder fra Horsens fortsætter uimponeret deres indtog i denne sæsons Superliga. Randers blev denne weekends offer i Bo Henriksens troppers sejrstogt, da AC Horsens på hjemmebane vandt 1-0.

AC Horsens har fået opbygget en solid defensiv, som igen søndag holdte Randers FC fra østjydernes netmasker, mens Horsens selv efter 54 minutter kunne bringe sig afgørende i front.

André Bjerregaard opsnappede Hallur Hanssons stikning og kunnet kurre bolden ind bag Randers’ islandske EM-helt Hannes Haldorsson, der stormede frem mod målscoreren.

Læs også Lyngby brød Sønderjyskes sejrsstime i slutspilsduel

Selvom Randers FC havde bolden mest, så blev de gang på gang bremset af AC Horsens’ defensiv, og kampen ud handlede det for AC Horsens blot om overlevelse, der holdt stand.

AC Horsens rykker med sejren op på Superligaens sjetteplads, der ved grundspillets afslutning bliver vekslet til en plads i Superligaens nye slutspil.

Vejle Boldklub spillede samtidig med Horsens på hjemmebane i 1. division. De spillede 1-1 med Vendsyssel FF og er pt. placeret næstsidst i 1. division.  

Mere sport