Offer fløj 17 meter gennem luften

19-årig vanvidsbilist fra Odense står til en længere fængselsdom efter at kørt direkte ind i en gruppe fodboldfans fra Horsens. Påkørslen har bragt en 22-årig mand i livsfare.

"Han slog på min bilrude"

Offeret, der nu er indlagt på Odense Universitetes Hospital med alvorlige skader, fløj 17 meter gennem luften og landede inde i en forrude på en anden bil. "Han slog på min forrude med en knytnæve", forklarede den 19-årige vanvidsbilist i retten i Horsens under grundlovsforhøret i eftermiddag.   

Lang fængselsdom venter forude

Den lange grundlovsforhør endte med, at dommeren varetægtsfængslede den 19-årige OB-fan i fire uger. I retten i Horsens var det tydeligt, at retspraksis på området er sparsomt. Men lignende sager har tidligere givet dømte 2 - 2 1/2 års fængsel.  

En pludselig beslutning

I grundlovsforhøret blev det afsløret, at den 19-årige bilist var påvirket af alkohol og slet ikke havde kørekort. Den unge mand virkede bleg og blodløs i retten. Han forklarede, at de to grupper - de fire OB-fans i bilen og de seks AC Horsens-fans på fortovet -  havde råbt af hinanden. Men at selve påkørslen var en pludselig beslutning.