Tanja og Arendse klovner for at hjælpe mennesker med demens

Arendse Lillesø fra Horsens har sammen med sin kollega, Tanja Marcher, gjort det til en levevej at være klovn.

De tager ud på landets plejehjem for at skabe nye relationer og kører fra øst til vest og nord til syd. Da TV SYD møder dem, er de taget på besøg på Lindehøj Plejeboliger i Horsens.

- Vi kan mærke, at vi kan gøre en forskel for de mennesker, der bor på plejehjemmene, siger Arendse Lillesø.

- De får smil og glæde - særligt når vi kan besøge dem hjemme hos dem selv, nogle af dem som måske ikke kommer ud af deres lejlighed. Når vi så kan besøge dem helt henne i sofaen, hvor det er rart, så kan det virkelig gøre en forskel, siger Tanja Marcher, der tilføjer, at det ikke er vigtigt, at de griner og laver store numre, men mere at de er sammen med den enkelte.

Demens i familien

Årsagen til, at de ikke endte som eksempelvis hospitalsklovne, findes hos Arendse Lillesø. Hendes nu afdøde mor var ramt af demens, og det har fået hende til at vælge en retning i livet, hvor hun har mulighed for at gøre en forskel for de ældre.

- Det var simpelthen ældreområdet, vi skulle ind i, og det har vi heller aldrig fortrudt. Der er så meget levet liv og så mange gode historier. Vi er vilde med at være på plejehjem, fortæller Arendse Lillesø.

De to klovne mødte hinanden på et klovnekursus for flere år siden. Hvorfor de hver især meldte sig til kurset, kan de ikke rigtig komme på, men deres baggrund i dramaturgi kan være årsagen.

Herfra mærkede de en god kemi og vækkede TUT og TUT til live. Det hele begyndte som et projekt, hvor de sammen med en observatør undersøgte, hvad deres besøg betød for ældre med demens.

Livskvalitet

Anders Møller Jensen forsker i demens, og han bakker op om, at et besøg fra klovnene gør en forskel.

- Det sørger for en adspredelse i livet og styrker livskvaliteten, siger han.

Det behøver dog ikke udelukkende være i form af klovne, men også besøg fra børnehaver eller besøgshunde kan være effektive.

- Mange af de beboere, der bor på plejecentre, har en demenssygdom, og de har brug for støtte og rammer til at opretholde for eksempel personlig identitet. Her kan klovnene være med til at minde dem om, hvem var jeg, og hvad var det, der var sjovt i livet?, fortæller Anders Møller Jensen.

Et besøg udefra er nemlig, ifølge ham, ikke kun en oplevelse, der udelukkende lever i øjeblikket.

- Én ting er hvad beboerne oplever i nuet, men der sker en dynamik ved, at både personalet og beboerne oplever noget sammen, som kan blive holdt i live efterfølgende, siger Anders Møller Jensen.

Løjerlige input

Når TUT og TUT tager på besøg, er det med respekt for den enkelte. Derfor ved de også, hvornår de fanger et gyldent øjeblik, og hvornår de skal trække sig.

- Det er noget med at være opmærksom på, hvilke signaler der kommer fra det enkelte menneske. Vi kender det sådan set alle sammen fra bussen, hvor vi er helt med på, hvem jeg kan sætte mig ved siden af i bussen, og hvornår jeg skal kigge efter et andet sæde. Det er præcis det samme her. Noget er tydeligere, og ved nogle skal vi være lidt mere opmærksomme, fordi der måske er sygdom af en slags, der gør, man ikke kan være så tydelig i sit kropssprog, siger Tanja Marcher.

De møder dog langt flere ja tak'er end nej tak'er, når de er på besøg.

Fester og flag

Ét af de helt store emner, de tager med til besøgene, er fødselsdage. Fødselsdagssange, flag og personlige kort i massevis.

- Alle har fødselsdag mindst en gang om året, siger Tanja Marcher.

- Og der er altid en, der lige har haft fødselsdag, snart har fødselsdag eller kan komme i tanke om én, der har fødselsdag. Så fødselsdag - dét kan man altid fejre, tilføjer Arendse Lillesø.

Sådan var det også for en af beboerne på Lindehøj Plejeboliger, Fritze. Hun havde lige haft fødselsdag, og med en personlig hilsen til sin dagbog var smilet stort.

- Hold kæft hvor er jeg glad for det! Ej, det skal I altså vide, sagde hun.