Tanja og Arendse klovner for at hjælpe mennesker med demens

Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klovnene TUT og TUT bor indeni Arendse Lillesø og Tanja Marcher. De lever af at besøge plejehjem, og det får plejehjemmene til at leve. Et besøg udefra styrker nemlig livskvaliteten.

Arendse Lillesø fra Horsens har sammen med sin kollega, Tanja Marcher, gjort det til en levevej at være klovn.

De tager ud på landets plejehjem for at skabe nye relationer og kører fra øst til vest og nord til syd. Da TV SYD møder dem, er de taget på besøg på Lindehøj Plejeboliger i Horsens.

- Vi kan mærke, at vi kan gøre en forskel for de mennesker, der bor på plejehjemmene, siger Arendse Lillesø.

- De får smil og glæde - særligt når vi kan besøge dem hjemme hos dem selv, nogle af dem som måske ikke kommer ud af deres lejlighed. Når vi så kan besøge dem helt henne i sofaen, hvor det er rart, så kan det virkelig gøre en forskel, siger Tanja Marcher, der tilføjer, at det ikke er vigtigt, at de griner og laver store numre, men mere at de er sammen med den enkelte.

Demens i familien

Årsagen til, at de ikke endte som eksempelvis hospitalsklovne, findes hos Arendse Lillesø. Hendes nu afdøde mor var ramt af demens, og det har fået hende til at vælge en retning i livet, hvor hun har mulighed for at gøre en forskel for de ældre.

- Det var simpelthen ældreområdet, vi skulle ind i, og det har vi heller aldrig fortrudt. Der er så meget levet liv og så mange gode historier. Vi er vilde med at være på plejehjem, fortæller Arendse Lillesø.

De to klovne mødte hinanden på et klovnekursus for flere år siden. Hvorfor de hver især meldte sig til kurset, kan de ikke rigtig komme på, men deres baggrund i dramaturgi kan være årsagen.

Herfra mærkede de en god kemi og vækkede TUT og TUT til live. Det hele begyndte som et projekt, hvor de sammen med en observatør undersøgte, hvad deres besøg betød for ældre med demens.

Projekt 'En mærkbar forskel'

  • I 2017-18 undersøgte Arendse Lillesø og Tanja Marcher i samarbejde med Horsens kommune, hvilken forskel deres besøg gør for mennesker med demens
  • De besøgte 103 beboere fordelt på 28 besøgsdage
  • Efter projektet konkluderede de, at 'resultaterne peger på et potentiale i at anvende tænkning og virkemidler fra dramaturgi, dramapædagogik og teatrets verden i demensplejen; individuelt tilpassede interventioner og oplevelsestilbud med teatrale klovnefigurer indikerer andre veje til positive stimuli, glæde og trivsel.'

Livskvalitet

Anders Møller Jensen forsker i demens, og han bakker op om, at et besøg fra klovnene gør en forskel.

- Det sørger for en adspredelse i livet og styrker livskvaliteten, siger han.

Det behøver dog ikke udelukkende være i form af klovne, men også besøg fra børnehaver eller besøgshunde kan være effektive.

- Mange af de beboere, der bor på plejecentre, har en demenssygdom, og de har brug for støtte og rammer til at opretholde for eksempel personlig identitet. Her kan klovnene være med til at minde dem om, hvem var jeg, og hvad var det, der var sjovt i livet?, fortæller Anders Møller Jensen.

Et besøg udefra er nemlig, ifølge ham, ikke kun en oplevelse, der udelukkende lever i øjeblikket.

- Én ting er hvad beboerne oplever i nuet, men der sker en dynamik ved, at både personalet og beboerne oplever noget sammen, som kan blive holdt i live efterfølgende, siger Anders Møller Jensen.

TUT og TUT har ofte kontakt med den enkelte. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Løjerlige input

Når TUT og TUT tager på besøg, er det med respekt for den enkelte. Derfor ved de også, hvornår de fanger et gyldent øjeblik, og hvornår de skal trække sig.

- Det er noget med at være opmærksom på, hvilke signaler der kommer fra det enkelte menneske. Vi kender det sådan set alle sammen fra bussen, hvor vi er helt med på, hvem jeg kan sætte mig ved siden af i bussen, og hvornår jeg skal kigge efter et andet sæde. Det er præcis det samme her. Noget er tydeligere, og ved nogle skal vi være lidt mere opmærksomme, fordi der måske er sygdom af en slags, der gør, man ikke kan være så tydelig i sit kropssprog, siger Tanja Marcher.

De møder dog langt flere ja tak'er end nej tak'er, når de er på besøg.

Fester og flag

Ét af de helt store emner, de tager med til besøgene, er fødselsdage. Fødselsdagssange, flag og personlige kort i massevis.

- Alle har fødselsdag mindst en gang om året, siger Tanja Marcher.

- Og der er altid en, der lige har haft fødselsdag, snart har fødselsdag eller kan komme i tanke om én, der har fødselsdag. Så fødselsdag - dét kan man altid fejre, tilføjer Arendse Lillesø.

Sådan var det også for en af beboerne på Lindehøj Plejeboliger, Fritze. Hun havde lige haft fødselsdag, og med en personlig hilsen til sin dagbog var smilet stort.

- Hold kæft hvor er jeg glad for det! Ej, det skal I altså vide, sagde hun.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Foto: Privat
Udgivet

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

I weekenden har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet, slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop på sportsbanerne i Gedved.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

I alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

Mor og datter i aktion

Det er foreningens to bestyrelsesmedlemmer, Bente Bøje Jensen og hendes ene datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, der står arranger det internationale kaninhop-stævne i kaninavlerforening.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

For Bente Bøje Jensen var det hendes to døtre, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Kaninhop også for voksne

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer formand Aase Bjerner.

Ifølge arrangørerne er stævnet i Gedved Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten, da hun var barn. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Store forventninger til kaninerne Pompano, Fakir og Mayon

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både Bente og Alison Bøje Jensen også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er 3 meter sprunget af en fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en kanin fra Sverige.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com