Trafikeret vej i evakueret område fortsat lukket - find alternativer tirsdag morgen

Den trafikerede Schüttesvej i Horsens ved Bygholm Sø vil fortsat være lukket tirsdag først på dagen. Bilister opfordres til at tage hjemmefra i god tid.

Schüttesvej i Horsens være lukket tirsdag morgen og formiddag. Da det er en af de mest trafikerede veje i 

byen, kan det få stor betydning for bilister, der skal ud i morgentrafikken, oplyser kommunen på sin Facebook-side.

Vejen er en del af hovedvejen (rute 170) mellem Vejle og Skanderborg og bruges af mange lokale trafikanter som alternativ til motorvej E45, der ofte er er ramt af uheld og kø i myldretiden.

Schüttesvej (rute 170) er en af de mest trafikerede strækninger i Horsens, da den leder trafikken udenom byen.
Schüttesvej (rute 170) er en af de mest trafikerede strækninger i Horsens, da den leder trafikken udenom byen.

Bilister opfordres derfor til, at man kører hjemmefra i god tid, da der kan være kø på vejene omkring Schüttesvej.

Vandstanden er faldende i Bygholm Sø, men skal længere ned, før kommuen tør åbne for trafik på vejen, der ligger oven på diget, der skal holde vandet i søen.