Evakuerede beboere kommer ikke hjem i nat

Mandag aften er det besluttet, at de evakuerede beboere i Bygholm Åvænget ved Bygholm Sø ikke kan vende hjem til deres boliger i nat.

Selvom vandstanden i Bygholm Sø er faldende, så vurderer politiet, at der fortsat er risiko for oversvømmelser ved Schüttesvej i Horsens.

Derfor kan evakuerede beboerne ikke vende hjem til deres bolig i nat, skriver Horsens Kommune på facebook.

Borgmester Peter Sørensen (S) lagde vejen forbi Forum Horsens, hvor evakuerede borgere har fået husly. Nu tilbydes alle overnatning til tirsdag, mens vandstanden i Bygholm Sø forhåbentlig falder.
Borgmester Peter Sørensen (S) lagde vejen forbi Forum Horsens, hvor evakuerede borgere har fået husly. Nu tilbydes alle overnatning til tirsdag, mens vandstanden i Bygholm Sø forhåbentlig falder.
Foto: Horsens Kommune

Kommunen tilbyder overnatningsmuligheder på et af byens hoteller, hvis man ikke har andre muligheder. Så hvis man er beboer i Bygholm Åvænget, og man har behov for et hotelværelse, så skal man ringe på telefon 30 10 91 67, så får man yderligere information om, hvor man kan overnatte.