Verdens største metal-band spiller i Horsens

Metallica skal spille i det gamle fængsel i Horsens.

Metallica skal indvie Horsens nye udendørs koncertspillested ?Fængslet? ? det tidligere Statsfængsel i Horsens.
Det sker med en koncert onsdag 6. juni, hvor Metallica vil spille bandets absolut mest solgte album ?The Black Album?.

?The Black Album? strøg på førstepladsen i over 25 lande og indholdt fem hits: ?Enter Sandman, ?Sad But True?, ?Wherever I May Roam?, ?Nothing Else Matters? og ? The Unforgiven?.
Siden udgivelsen i 1991 har albummet solgt over 25 millioner eksemplarer verden over.
Ialt har Metallica solgt over 100 millioner album.

- Tilbage i det danske. Tilbage i fædrelandet. Efter fem fede koncerter i Forum i sommeren '09, skal vi mødes igen med vores danske venner, indvie et nyt koncertsted i Horsens, spille The Black Album i dets helhed og oven i købet komme en tur i fængsel!!!! Jeg glæder mig som et lille barn, siger Metallicas danske trommeslager Lars Ulrich .

- Vi har svært ved at få armene ned af begejstring! Først og fremmest er det en stor ære at få lov at præsentere Metallica. Her er vi virkelig i den tunge rocks topklasse, og albummet er uden tvivl et af de bedste nogensinde ? alle kender sangene, siger Frank Panduro fra Horsens & Friends.

Samtidig ser han frem til at tage ?Fængslet?, der nu har stået tomt i 5 år, i brug:
- Vi indretter et koncertområde med plads til 40.000 tilskuere på plænerne vest for fængslet. Det bliver fantastisk at opleve netop Metallica i disse unikke og rustikke omgivelser, siger han.