Vil I være plejefamilie? Horsens mangler dem

Horsens Kommune har inviteret til messe på Rådhuset i aften. Kommunen vil tiltrække nye plejefamilier.

Det er et stort ansvar at blive plejeforældre. Og uvisheden om, hvad man går ind til, kan afholde mange fra at tage et plejebarn ind i familien.

Dem vil Horsens Kommune gøre klogere i aften.

- Nogle kan være usikre på, hvor stor en opgave det er at være plejefamilie. Hertil er der blot at sige, at man selvfølgelig påtager sig et forpligtende ansvar. Til gengæld får man tilfredsstillelsen ved at gøre en forskel for et barn eller en ung samtidig med, at man selv får muligheden for at udvikle sig, siger Ole Bjørn Severinsen, der er en af kommunens familieplejekonsulenter.