11. september: Mindetoner lyder på Koldinghus

I anledningen af 20-året for terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 spiller Jesper Matthiesen hyldestsangen 'The Fallen' på Koldinghus.

I den flotte kirkesal på Koldinghus spiller Jesper Matthiesen fra Kolding Pipe Band hyldestsangen 'The Fallen.'

Musikken er skrevet af RS MacDonald til ære for og minde om de 343 redningsfolk, der aldrig kom hjem efter den 11. september 2001.

Officielt mistede 2.977 mennesker livet, da terrorister den 11. september 2001 kaprede fire passagerfly og angreb USA.