På Vestre Kirkegård i Kolding står gravstenen for den kun 12 dage gamle Loke, der for to år siden døde på grund af en uopdaget hjertefejl.
Mindre end én måned efter han døde, var urnen med asken lagt i jorden. Det er alt for tidligt, mener Lotte Vinkel.
- Det hele gik i et tempo, hvor jeg ikke følte, jeg var klar til at give fysisk slip på min søns jordiske rester. Der var ikke tid til at sige farvel i mit eget tempo, fortæller hun.
Gravpladsen er siden blevet et sted, hvor Lotte Vinkel forsøger at finde trøst og mindes Loke. Derfor er graven ofte prydet med bamser eller perleplader fra den storesøsteren. Glæden ved at lægge gaver på graven er dog forsvundet, efter de er forsvundet fra graven på mystisk vis.
- Jeg har valgt nu, at min søns urne skal flyttes til en anden kirkegård, jeg kan ikke klare det længere, fortæller Lotte Vinkel.
Det havde hun gerne været foruden, og derfor har hun nu stillet et borgerforslag, der skal hjælpe andre i samme sted.
Hvornår må afdøde flyttes til en anden grav?
Når et lig i en kiste skal flyttes, skal der ligesom ved en urne tages hensyn til gravfreden. Det betyder i langt de fleste tilfælde på grund af de restriktive regler angående gravfred, sundhedsmæssige og etiske forhold, at et lig i kiste sjældent flyttes.
Reglerne for flytning af urner er ikke helt så restriktive, da der ikke skal tages samme hensyn til sundhedsmæssige forhold. Det er kirkegårdsbestyrelsen, der kan give tilladelse til flytning af en urne, også her skal de tage hensyn til gravfreden. Det gælder afdøde og de omkringliggende urner og kister.
Mere tid til sorgbearbejdning
Borgerforslaget ville have hjulpet Lotte Vinkel, så hun havde haft bedre tid til at vælge gravsted og ifølge hende selv, havde sagt ordentlig farvel. Hun følte det hele gik alt for hurtigt.
- Jeg følte, at nu skulle jeg vælge en kirkegård. Derfor valgte jeg den, hvor min mor var begravet. Det var den eneste jeg kendte. Det var en forhastet beslutning, den ville jeg gerne have gjort om, fortæller Lotte Vinkel.
Hvilke regler gælder for urnenedsættelse?
Hvornår skal urnen i jorden?
Loven sidestiller askeopbevaring med omgang lig. Derfor skal urnen som udgangspunkt fragtes direkte fra krematoriet til askespredningen eller gravplads.
Skal urnen nedsættes på privat ejendom?
Grunden eller ejendommen skal som udgangspunkt være på mindst 5000 kvadratmeter.
En deklaration skal tinglyses, som forpligter ejeren af grunden til i de næste ti år fra urnens nedsættelse ikke at grave så dybt, at urnen bliver berørt. Urnen nedgraves i mindst en meters dybde.
At der, på det sted, hvor urnen nedsættes, ikke bliver anbragt en sten, et mindesmærke eller andet, der kendetegner stedet som begravelsesplads.
Skal asken spredes over vand?
Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.
Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.
Kilde: Kirkeministeriet / https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1148
Ingen opbakning fra De Radikale
I skrivende stund har forslaget 599 støtter. Inden den 15. marts 2022 skal det have 50.000 støtter for at blive fremsat i folketinget.
Skulle forslaget nå så langt, er der ikke umiddelbart opbakning blandt folketingets kirkeordfører.
- De nuværende regler giver god mening, dem går jeg ind for. Jeg har ikke i sinde at kæmpe for noget andet. En urne og aske hører ikke hjemme på reolen, fortæller Marianne Jelved, kirkeordfører for De Radikale.
Helt så afvisende er Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti dog ikke.
- At sige farvel kan være svært. Jeg har fuld forståelse for Lotte Vinkels situation. Jeg er dog ikke umiddelbart tilhænger af, at vi skal have urner med afdøde stående i årevis. Jeg mener dog, at der kan være tilfælde, hvor der er et behov for, at man får sagt et farvel over længere tid, hvor mange fx kan udvide tænkeperioden til nogle uger eller måneder.
- Jeg mener dog, det kan blive problematisk, hvis det bliver reglen fremfor undtagelsen, men en form for dispensation i sjældne tilfælde, kunne jeg godt være for, tilføjer Niels Flemming Hansen, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.
Enhedslisten ser gerne ændringer i loven
Christian Juhl, der er kirkeordfører for Enhedslisten bakker op om forslaget
- Vi skal have reglerne til at passe med virkeligheden, så jeg er meget positiv overfor forslaget. Det er ikke staten, der ejer vores efterladte, det er folk selv. Jeg tænker, det de efterladte, der passer bedste på deres kære, siger han.
Ifølge Christian Juhl er der udelukkende etiske udfordringer ved at ændre lovgivning, så folk må have deres efterladte stående som aske i en urne, og dem kan man finde en løsning på.
- Vi kan skrive os ud af disse udfordringer og lave nogle regler og retningslinjer for at opbevare en uren hjemme. Som f.eks. hvad der skal ske med en urne, hvis en pårørende ikke længere vil havde den stående eller selv afgår ved døden.
Christian Juhl afventer nu resultatet på Lotte Vinkels underskriftindsamling.
- Jeg håber da, at der er opbakning til borgerforslaget, og hvis der ikke kommer de 50.000 underskrifter, som skal til for forslaget kan tages op i Folketinget, vil jeg tage forslaget op.
- Jeg er slet ikke i tvivl om, at en urne hjemme i stuen vil kunne løse problemet for nogle mennesker, der sørger og som har brug for at have den afdøde tæt på sig.
TV SYD har også forsøgt at få kommentarer fra kirkeordførerne i Socialdemokratiet, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men de er ikke vendt tilbage.
Bedemændene bakker op
Ole Roed Jakobsen, der er formand for Brancheforeningen Danske Bedemænd, ser gerne en ændring af loven, så pårørende i en periode kan have en urne stående hjemme.- Loven er baseret på kistebegravelser, men lige nu bliver 85 procent af alle danskere kremeret, så vi ser gerne en liberalisering af loven, så man kan få lov til at opbevare en urne hjemme privat i en begrænset tidsperiode.
Lige nu sidestilles en urne med en afdøds aske med en død person liggende i en kiste, og dermed betragtes det at have en urne stående som usømmelig omgang med lig.
- I USA er det kendt, at man kan have bedstemor stående på kaminhylden til evig tid. Der mener jeg slet ikke, at vi skal hen. Men vi kan sagtens se, at man har brug for at have en nær pårørende som for eksempel et barns aske stående hjemme i en sørgeperiode, mener bedemændenes formand.
Ifølge Ole Roed Jakobsen er den eksisterende lovgivning forældet på nogle punkter.
- Der er en sorg os f.eks. mødre og fædre, der mister et barn, som de skal forliges med, før urnen kommer i en grav eller asken spredes på havet. Vi bør åbne øjnene i et moderne samfund og tage den etiske diskussion og få ændret reglerne.
