Borgerforslag: Lotte ville beholde sit barns aske, men politikerne er i tvivl

Lotte Vinkel mistede sin 12 dage gamle søn for to år siden. Derefter har hun oplevet at gaverne til sønnen forsvinder fra graven. Nu stiller hun et borgerforslag, som hun håber, kan hjælpe én som hende.

På Vestre Kirkegård i Kolding står gravstenen for den kun 12 dage gamle Loke, der for to år siden døde på grund af en uopdaget hjertefejl.

Mindre end én måned efter han døde, var urnen med asken lagt i jorden. Det er alt for tidligt, mener Lotte Vinkel.

- Det hele gik i et tempo, hvor jeg ikke følte, jeg var klar til at give fysisk slip på min søns jordiske rester. Der var ikke tid til at sige farvel i mit eget tempo, fortæller hun.

Gravpladsen er siden blevet et sted, hvor Lotte Vinkel forsøger at finde trøst og mindes Loke. Derfor er graven ofte prydet med bamser eller perleplader fra den storesøsteren. Glæden ved at lægge gaver på graven er dog forsvundet, efter de er forsvundet fra graven på mystisk vis. 

- Jeg har valgt nu, at min søns urne skal flyttes til en anden kirkegård, jeg kan ikke klare det længere, fortæller Lotte Vinkel.

Det havde hun gerne været foruden, og derfor har hun nu stillet et borgerforslag, der skal hjælpe andre i samme sted.

Hvornår må afdøde flyttes til en anden grav?

Mere tid til sorgbearbejdning

Borgerforslaget ville have hjulpet Lotte Vinkel, så hun havde haft bedre tid til at vælge gravsted og ifølge hende selv, havde sagt ordentlig farvel. Hun følte det hele gik alt for hurtigt.

- Jeg følte, at nu skulle jeg vælge en kirkegård. Derfor valgte jeg den, hvor min mor var begravet. Det var den eneste jeg kendte. Det var en forhastet beslutning, den ville jeg gerne have gjort om, fortæller Lotte Vinkel.

Hvilke regler gælder for urnenedsættelse?

Ingen opbakning fra De Radikale

I skrivende stund har forslaget 599 støtter. Inden den 15. marts 2022 skal det have 50.000 støtter for at blive fremsat i folketinget.

Skulle forslaget nå så langt, er der ikke umiddelbart opbakning blandt folketingets kirkeordfører.

- De nuværende regler giver god mening, dem går jeg ind for. Jeg har ikke i sinde at kæmpe for noget andet. En urne og aske hører ikke hjemme på reolen, fortæller Marianne Jelved, kirkeordfører for De Radikale.

Helt så afvisende er Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti dog ikke.

- At sige farvel kan være svært. Jeg har fuld forståelse for Lotte Vinkels situation. Jeg er dog ikke umiddelbart tilhænger af, at vi skal have urner med afdøde stående i årevis. Jeg mener dog, at der kan være tilfælde, hvor der er et behov for, at man får sagt et farvel over længere tid, hvor mange fx kan udvide tænkeperioden til nogle uger eller måneder.

- Jeg mener dog, det kan blive problematisk, hvis det bliver reglen fremfor undtagelsen, men en form for dispensation i sjældne tilfælde, kunne jeg godt være for, tilføjer Niels Flemming Hansen, der er valgt i Sydjyllands Storkreds.

Enhedslisten ser gerne ændringer i loven

Christian Juhl, der er kirkeordfører for Enhedslisten bakker op om forslaget

- Vi skal have reglerne til at passe med virkeligheden, så jeg er meget positiv overfor forslaget. Det er ikke staten, der ejer vores efterladte, det er folk selv. Jeg tænker, det de efterladte, der passer bedste på deres kære, siger han.

Ifølge Christian Juhl er der udelukkende etiske udfordringer ved at ændre lovgivning, så folk må have deres efterladte stående som aske i en urne, og dem kan man finde en løsning på.

 - Vi kan skrive os ud af disse udfordringer og lave nogle regler og retningslinjer for at opbevare en uren hjemme. Som f.eks. hvad der skal ske med en urne, hvis en pårørende ikke længere vil havde den stående eller selv afgår ved døden.

Christian Juhl afventer nu resultatet på Lotte Vinkels underskriftindsamling.

- Jeg håber da, at der er opbakning til borgerforslaget, og hvis der ikke kommer de 50.000 underskrifter, som skal til for forslaget kan tages op i Folketinget, vil jeg tage forslaget op.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at en urne hjemme i stuen vil kunne løse problemet for nogle mennesker, der sørger og som har brug for at have den afdøde tæt på sig.

TV SYD har også forsøgt at få kommentarer fra kirkeordførerne i Socialdemokratiet, Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, men de er ikke vendt tilbage.

Bedemændene bakker op

Ole Roed Jakobsen, der er formand for Brancheforeningen Danske Bedemænd, ser gerne en ændring af loven, så pårørende i en periode kan have en urne stående hjemme.

- Loven er baseret på kistebegravelser, men lige nu bliver 85 procent af alle danskere kremeret, så vi ser gerne en liberalisering af loven, så man kan få lov til at opbevare en urne hjemme privat i en begrænset tidsperiode.

Lige nu sidestilles en urne med en afdøds aske med en død person liggende i en kiste, og dermed betragtes det at have en urne stående som usømmelig omgang med lig.

- I USA er det kendt, at man kan have bedstemor stående på kaminhylden til evig tid. Der mener jeg slet ikke, at vi skal hen. Men vi kan sagtens se, at man har brug for at have en nær pårørende som for eksempel et barns aske stående hjemme i en sørgeperiode, mener bedemændenes formand. 

Ifølge Ole Roed Jakobsen er den eksisterende lovgivning forældet på nogle punkter.

- Der er en sorg os f.eks. mødre og fædre, der mister et barn, som de skal forliges med, før urnen kommer i en grav eller asken spredes på havet. Vi bør åbne øjnene i et moderne samfund og tage den etiske diskussion og få ændret reglerne.