Den røde Harley Davidson står forrest. Den var egentligt sort, men det er en farve for folk uden fantasi, og derfor har Lars Olesen fået malet sin i farven Purple Red. En original Harley Davidson-farve.
Der er kun plads til at gå en ad gangen mellem de tre Harley Davidson-motorcykler og Lars’ Chevrolet pickup i garagen. Der hænger tanke og skærme langs loftet, og under selve loftet hænger amerikanske flag sammen med Harley Davidson-plakater. De hænger også inde i stuen.
- Det er jo en livsstil at køre Harley. Selvom det ikke er alle, der gør helt så meget ud af det som mig, siger han og griner.
Lars Olesen har hestehale, guldring i øret og tatoveringer op ad armene. Det er aldrig svært at kende en Harleykører, hvis du spørger Lars. De har altid en t-shirt, støvler eller måske bare et bæltespænde på fra Harley Davidson.
I dag har Lars en Harley-t-shirt på. Dem har han slidt mange op af de sidste 30 år.
Et løfte i en bryllupssang
Da Lars Olesen var ung, havde han hverken hestehale, tatoveringer eller motorcykler. Interessen var biler og helst Opel Kadett C. Uddannelsen som pladesmed gav god mening, for så kunne Lars arbejde med sin hobby.
Det var først, da Lars var i slutningen af tyverne, at interessen for Harley Davidson kom. Med et kommende bryllup og to små børn var der dog ikke udsigt til, at han selv ville få fat i en motorcykel. Men så gjorde Lars’ kone Pia noget uventet.
- Til vores bryllup havde jeg i en sang skrevet, at han gerne måtte købe den Harley. Han snakkede jo ikke om andet. Det kom jeg til at love ham, og så tog det fart, siger Pia Olesen.
I dag har han tre motorcykler. En til sig selv, en til Pia og en til datteren. Deres søn har sin Harley stående hjemme hos sig selv. Lars var også med til at stifte Harley Davidson Club Kolding, hvor han i dag er formand. Det er 25 år siden nu.
Fra biker til entusiast
Lars går videre gennem garagen ind i værkstedet. Der er en motorcykellift i gulvet og en tremeterlang værkstøjstavle bag arbejdsbordet. Overfor hænger en stor fladskærm. Gulvet er belagt med klinker, og der står blomster i vinduet. Børnebørnene Emil på fire år og Luna på to ligger med et Harley Davidson-tæppe og ser Gurli Gris.
Det er herinde, Lars har bygget og repareret sine motorcykler. Den første var et vrag, da han købte den, men han fik den lavet og tog altid med klubben på træf.
Dengang kørte han bare af sted i cowboybukser, og til træf sov han på græsset ved siden af sin motorcykel. Nu kører han på en model, der hedder Fatboy. Den har vindskærm, GPS og varme i håndtagene.
- Man var nok mere bikere dengang. Men vi er jo også blevet ældre. Nu er vi nok i større grad entusiaster, siger Lars.
Det frie liv
Det vigtigste for Lars ved at køre på motorcykel er følelsen af frihed. Det er også derfor, han kun har tatoveringer af indianere og truede dyrearter. Han hader, at mennesket har udryddet dyr og hinanden, fordi man ikke vil lade folk være, som de er.
- Jeg kan godt lide den amerikanske stil. Det kan man jo godt gætte sig til, siger han.
Lars og Pia har været i USA til Harley Davidson-træf med deres motorcykler otte gange. I nogle stater må man køre uden hjelm, og det gør Lars gerne.
Hjemme i Danmark bliver mange urolige, når der kommer en sværm motorcykler kørende, men det er ærgerligt, mener Lars. Derfor er klubben også åben for alle, der bare vil forbi for at se på motorcykler eller få en snak.
Præsidenten i klubben
I klubben bliver Lars kaldt Lars O. Gennemsnitsalderen svæver omkring de 60 år, og der mangler ikke folk, der hedder Lars. Lars O er dog den eneste Lars med hestehale.
- Nogen kalder mig også præsident eller formand. De kan kalde mig, hvad de vil, bare de ikke kalder mig tidligt op, siger han.
De er 71 kørende medlemmer i klubben, og der er kun Harley Davidson-motorcykler til træffene. De andre mærker kan holde ved siden af pladsen ovre i det, de kalder svinestien. Alle er dog velkomne til at kigge forbi.
- Harley har længe været forbundet med rockere, men vi forsøger at vise, at vi bare er helt almindelige mennesker. Vi er ikke farlige, siger Lars.
Lars' søn er også med i klubben, og det ældste af børnebørnene har allerede fået en vest med klubbens logo, men hun mangler de sidste centimeter i højden, inden hun kan komme med på motorcykel.
For Lars kommer Harley til at følge ham resten af livet, men den sidste rejse bliver nok på fire hjul.
- Jeg har sagt til min søn, at han kan køre mig herfra bag i Chevrolet'en. Men det skal man søge om lov til først – ellers kan de jo bare sende bøden til mig, siger han og griner.
