På OK-Plejecentret Dreyershus i Kolding har de gode erfaringer med demente, der deltager i dans.
Det er sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj, der har udviklet konceptet ?Erindringsdans?.
- Vi oplever en meget stor glæde hos deltagerne og mærker, hvordan flere af beboerne pludselig liver op. Den opløftede stemning kan mærkes i dagene efter på plejehjemmet, fortæller Iben Corydon fra OK-Plejecentret Dreyershus i Kolding.
- Mennesker med en demenssygdom har ofte en relativ god hukommelse for episoder der ligger tilbage i tiden, ligesom bevægelser som eksempelvis dansetrin kan blive hængende i hukommelsen. Med musikken og trinene kan Erindringsdans åbne op for gode minder og give demente en succesfuld oplevelse i socialt samvær med andre, fortæller Susanne Rishøj.
Nu bliver Erindringsdans til et projekt på i alt 180 plejecentre fordelt på 30 kommuner over hele landet. Projektet løber frem til den 30. september 2016.