Syv år gik der, før Lis Ravn Ebbesens mands krop måtte se sig slået af kræft.
Men hvis ikke han var blevet en del af et forsøg, var håndklædet blevet kastet i ringen en del år tidligere.
Uden forskningsprojektet havde jeg mistet min mand langt tidligere, end jeg gjorde
Derfor engagerer Lis Ravn Ebbesen sig denne weekend i Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.
- Uden forskningsprojektet havde jeg mistet min mand langt tidligere, end jeg gjorde. Derfor er det vigtigt for mig at være en del af indsamlingen, siger Lis Ravn Ebbesen, der er næstformand i Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Kolding.
Rutinetjekket, der ændrede alt
Et rutinetjek som astmapatient gjorde, at Lis Ravn Ebbesens mands lungekræft blev opdaget.
- Det kom meget bag på os alle sammen, da han aldrig har røget, siger Lis Ravn Ebbesen.
Umiddelbart da Lis Ravn Ebbesens mand gik på efterløn i foråret 2013, blev han sat i gang med kemobehandling, og en svulst på størrelse med en appelsin bliver opereret væk fra hans lunge.
Familien fik efterfølgende at vide, at operationen og behandlingen var gået, som den skulle, og alle kræftceller var fjernet. Men året efter fandt lægerne så ud af, at det hele ikke var blevet fjernet.
Tre kemoforløb fulgte herefter, og ved det sidste kemoforløb blev det for meget for hans nyrer. Det betød, at han ikke kunne tåle mere kemo, og efter tre år med kræft blev han derfor terminalregistreret.
Men familien gav ikke op.
- På Vejle Sygehus foreslog de, at vi tog til Rigshospitalet, fordi de her løbende har forsøgsprojekter, og det kunne jo være, at der var et projekt, der passede på ham.
Tilbuddet om forsøgsbehandling
Lis Ravn Ebbesen og hendes mand tog turen til Rigshospitalet i foråret 2016. Lægerne kunne i første omgang ikke sige, om der var et forløb for ham, fordi han ikke længere havde en svulst, men derimod kræftceller spredt ud over hele lungen.
Man vil prøve at give den samme medicin, som man har givet til patienter med modermærkekræft, til lungekræftpatienter
Det betød, at der ikke var en svulst stor nok til, at der kunne blive taget en biopsi, så han blev sendt hjem for at blive mere syg.
I juni tog de atter afsted mod København, og her var der så heldigvis en svulst, der var blevet så stor, at der kunne tages en biopsi.
- Det viste sig, at han havde en ikke-arvelig mutation, hvilket vi var glade for, da det betød, at han ikke havde givet det videre til vores døtre, siger Lis Ravn Ebbesen.
Lægerne fortæller, at de havde et forsøg, der passede til hans kræftforløb, da den mutation han havde, var den samme mutation, der var skyld i, at man får modermærkekræft.
- Det var et amerikansk forsøg, hvor man ville prøve at give den samme medicin, som man gav til patienter med modermærkekræft, til lungekræftpatienter med netop denne mutation. Det tilbud takkede min mand ja til, siger Lis Ravn Ebbesen.
Livet før kræft kommer tilbage
Lis Ravn Ebbesens mand havde i foråret 2016 proklameret, at han troede, han holdt sommeren over, men ikke helt til jul. Han kunne mærke, at hosten tog til, og han blev mere og mere svækket.
I august gik han i gang med forsøgsbehandlingen, der var i pilleform. To gange i døgnet skulle han tage en pille, og han måtte ikke spise én time før og to timer efter indtagelsen af pillen.
- Allerede efter en måned kunne han mærke, at hans hoste var væk, fortæller Lis Ravn Ebbesen.
Til trods for, at hans liv var indrettet efter pillerne, kunne han mere eller mindre vende tilbage til det liv, han havde før sin kræftsygdom.
- Han var selvfølgelig lidt mere træt, men han genoptog sit skakspil, og vi var også afsted på nogle udenlandsrejser. Så han fik på mange måder et liv tilbage, siger Lis Ravn Ebbesen.
Han døde i foråret 2021, hvilket vil sige, at forsøgsbehandlingen gav ham fire år mere med familien. For Lis Ravn Ebbesen er de fire år helt afgørende.
- Hvis der nu ikke havde været et forskningsprojekt for fem år siden, så var han jo død i løbet af det år, hvor hans krop ikke kunne tage imod mere kemobehandling. Det betyder selvfølgelig noget for mig, at jeg kunne have min mand fire år mere, men det betyder især noget for vores to døtre og vores børnebørn. Det gør jo, at de når at blive henholdsvis 12 og 16 år, før han dør, hvilket betyder, at de har et klart minde om deres bedstefar, som de kan huske.
Vigtigt med forskning
61 procent af de penge, der indsamles til Kræftens Bekæmpelse, går til forskning. En del af pengene går til projekter, som Kræftens Bekæmpelse selv sætter i gang, men foreningen støtter også andre forskningsprojekter.
Det er utroligt vigtigt for kommende kræftpatienter, at der er noget der er målrettet dem
Det er netop det, der gør, at Lis Ravn Ebbesen bidrager til Landsindsamlingen.
- Kemo er jo barskt for kroppen, og derfor tænker jeg, at det er utroligt vigtigt for kommende kræftpatienter, at noget er målrettet dem, og det er derfor, at jeg er optaget af at indsamle til forskningen, siger hun.
Lis Ravn Ebbesen udleverede lørdag indsamlingsbøsser til dem, som skal samle ind ved Landsindsamlingen, og søndag eftermiddag tager hun igen imod dem.
I alt 12.000 indsamlere går søndag på gaden i hele landet for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse.
